1. Kongebog 6 BPH

1. I Salomons fjerde regeringsår, i måneden ziv, det vil sige årets anden måned, påbegyndte han tempelbyggeriet – 480 år efter, at Israels folk havde forladt Egypten.

2. Templet blev 27 m langt, 9 m bredt og 13,5 m højt.

3. Foran indgangen til templet blev der bygget en forhal, 9 m på den lange led svarende til templets bredde og 4,5 m på den korte led.

4. Hele vejen rundt på tempelbygningen var der smalle vinduesåbninger.

5 6. Rundt langs templets ydermur byggede Salomon en række mindre rum i tre etager. Stueetagen var 2,25 m bred, førstesalen var 2,7 m bred, og andensalen var 3,15 m bred. De bjælker der dannede gulv og loft, hvilede på nogle fremspring i tempelmuren, således at man ikke behøvede at bryde hul i muren for at lave denne tilbygning.

7. Tempelbygningens sten var blevet færdighugget i stenbruddet, hvilket betød, at bygningen blev rejst i stilhed uden støj fra hamre, mejsler eller andre jernredskaber.

8. Der var kun adgang til den udvendige tilbygning gennem en dør, der vendte mod syd, og trapper førte op til første og anden sal.

9. Templets tag bestod af tværbjælker og planker af cedertræ.

10. Det var også tværbjælker af cedertræ, der forbandt tilbygningen med templet. Hver etage i tilbygningen var 2,25 m høj.

11 . Herren talte til Salomon om det tempel, han var i færd med at bygge. „Hvis du nøje følger mine instrukser og adlyder mine befalinger,” sagde han, „vil jeg opfylde det løfte, jeg gav din far, David.

13. Jeg vil tage bolig iblandt mit folk Israel og ikke forlade dem.”

14. Da selve tempelbygningen var færdig, fortsatte Salomon med den indvendige indretning.

15. Væggene blev beklædt med cedertræspaneler fra gulv til loft, og gulvbrædderne var af fyrretræ.

16 . Der blev lavet et inderrum på 9 m gange 9 m gange 9 m. Det var det allerhelligste rum. Også det rum blev beklædt på alle sider med cedertræsplanker. Det største rum i templet, som kaldtes det hellige, blev således 18 m langt. Cedertræspaneler dækkede alle murene fuldstændigt, og de blev dekoreret med udskårne figurer af blomsterknopper og udsprungne blomster. I templets inderste rum, det allerhelligste, blev pagtens ark senere anbragt. Røgelsesalteret, som skulle stå foran indgangen til det allerhelligste rum, blev lavet af cedertræ, og en guldkæde blev udspændt foran rummet. Templets indersider blev belagt med rent guld, både i det hellige og det allerhelligste. Også cedertræsalteret blev belagt med guld.

23 . I det allerhelligste rum anbragte Salomon to keruber, udskåret af vildt oliventræ. De var 4,5 m høje. Hver vinge var 2,25 m lang, og hver kerubs vingefang var således 4,5 m. De to keruber var nøjagtig ens, og de var begge belagt med guld. De var anbragt således, at deres udbredte vinger tilsammen nåede fra væg til væg, og det sted, hvor deres vingespidser rørte hinanden, var nøjagtig midt i rummet.

29. Figurer, der skulle forestille keruber, palmetræer og blomster, var sirligt udskåret i panelerne i begge tempelrum,

30. og selv gulvet i begge rum blev belagt med guld.

31 . Salomon lod fremstille to dørfløje af vildt oliventræ til at lukke af for det allerhelligste rum, og fem dørkarme forskudt ind i hinanden. Dørene blev udsmykket med udskårne keruber, palmetræer og blomster, og det hele blev belagt med guld.

33. Ved indgangen til det hellige rum lod han også lave en dørramme af vildt oliventræ, men denne gang med fire forskudte dørkarme.

34. Der blev lavet to fløjdøre af fyrretræ, hvor hver fløj havde to dørflader, som drejede på hængsler.

35. På fløjdørene lod han udskære keruber, palmetræer og blomster, som blev belagt med guld.

36. Han lod bygge en mur rundt om den indre forgård med tre lag sten og et lag cedertræsbjælker.

37. Tempelbyggeriet startede som sagt i årets anden måned i Salomons fjerde regeringsår,

38. og det var færdigt til mindste detalje i bul måned, det vil sige den ottende måned, i Salomons 11. regeringsår. Det tog altså godt syv år at opføre templet.