2. Kongebog 2 BPH

1. Da Herren hentede Elias op til Himlen i en hvirvelvind, foregik det på følgende måde: Elias og Elisa kom gående sammen på vejen fra Gilgal.

2. Så sagde Elias til Elisa: „Bliv her, for Herren har sagt, at jeg skal tage til Betel.” Men Elisa svarede: „Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du går ingen steder uden mig.” Så fulgtes de ad mod Betel.

3. Inden de nåede byen, kom eleverne fra profetskolen i Betel dem i møde, og de spurgte Elisa: „Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?” „Jeg ved det godt,” svarede Elisa. „Ti bare stille.”

4. Så sagde Elias til Elisa: „Bliv her i Betel, for Herren har sagt, at jeg skal tage til Jeriko.” Men Elisa svarede som før: „Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du går ingen steder uden mig.” Så fulgtes de ad ned mod Jeriko.

5. Eleverne fra profetskolen i Jeriko kom dem også i møde, og de stillede Elisa samme spørgsmål: „Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?” „Jeg ved det godt,” svarede Elisa. „Ti bare stille.”

6. Derpå sagde Elias til Elisa: „Bliv her i Jeriko, for nu vil Herren have mig hen til Jordanfloden.” Men Elisa svarede igen: „Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du går ingen steder uden mig.” Så fulgtes de ad og kom til Jordanflodens bred.

7. 50 af profeteleverne gik hen og stillede sig et sted, hvor de kunne holde øje med dem på afstand.

8. Elias rullede sin kappe sammen og slog på vandet med den, og vandet delte sig, så de kunne gå tørskoet over.

9. Da de var kommet over på den anden side, sagde Elias til Elisa: „Hvad ønsker du, at jeg skal gøre for dig, før jeg bliver taget bort?” „Lad din profetiske ånd gå i arv til mig,” var Elisas svar.

10. „Det er en dristig bøn,” svarede Elias. „Men hvis du ser mig i det øjeblik, jeg bliver taget bort, vil din bøn blive opfyldt. Hvis du derimod ikke ser mig, bliver den ikke opfyldt.”

11. Mens de gik og talte sammen på vejen, kørte der pludselig en ildvogn med ildheste ind imellem dem. Elias blev taget op i vognen og fór op mod himlen i en hvirvelvind.

12. Elisa fulgte ham med øjnene og råbte: „Min mester og herre. Du var et bedre værn for Israel end alle dets stridsvogne og ryttere.” Da Elisa ikke længere kunne se ham, rev han sin kjortel itu.

13 . Så samlede han profetkappen op, som var faldet af Elias, og gik tilbage til Jordanflodens bred. Han slog vandet med kappen, ligesom Elias havde gjort, og sagde: „Hvor er nu Herren, Eliasʼ Gud?” Straks delte vandet sig, så Elisa kunne gå tørskoet over.

15. Da eleverne fra profetskolen i Jeriko så det, råbte de: „Se, Eliasʼ ånd er kommet over Elisa.” Så gik de ham i møde og bøjede sig for ham.

16. „Herre,” sagde de, „vi er 50 mænd i god form. Skal vi ikke gå ud og lede efter din herre? Måske Herrens Ånd har sat ham på et af bjergene eller i en kløft.” „Nej,” svarede Elisa, „lad være med det.”

17. Men de blev ved med at presse ham. Til sidst gav han efter og sagde: „Godt, så gør det bare.” De 50 mænd søgte efter Elias i tre dage, men de fandt ham ikke.

18. Elisa var stadig i Jeriko, da de kom tilbage, og han sagde til dem: „Det var jo det, jeg sagde.”

19. En dag kom Jerikos ledere til Elisa med et problem. „Vores by ligger på et godt sted, som du kan se,” sagde de. „Men der er noget galt med vandet. Det forårsager aborter her i området.”

20. „Bring mig en ny skål og kom salt i den,” beordrede Elisa. Det gjorde de.

21. Så gik han ned til kilden, kastede saltet ned i den og sagde: „Herren siger: Jeg gør dette vand sundt. Det vil ikke længere forårsage død eller aborter.”

22. Så blev vandet sundt, ganske som Elisa havde sagt. Og det er det den dag i dag.

23. Fra Jeriko gik Elisa nu mod Betel. Da han nærmede sig byen, kom der en flok drenge ud derfra og gjorde nar af ham. De råbte til ham: „Kom herop, skaldepande, kom herop.”

24. Da vendte Elisa sig mod børnene og forbandede dem i Herrens navn. Straks kom to hunbjørne ud fra krattet og sønderrev 42 af dem.

25. Derfra gik Elisa videre til Karmels bjerg og vendte siden tilbage til Samaria.