Logo
🔍

2. Samuelsbog 8 BPH

« Davids sejre over nabofolkene

1. David besejrede efterhånden filistrene fuldstændigt og undertvang dem ved at indtage deres hovedstad.

2. Han besejrede også moabitterne. Han lod dem lægge sig ned i en lang række ved siden af hinanden, hvorefter han afmålte dem med en målesnor: To snorlængder blev slået ihjel, en snorlængde fik lov at leve. De overlevende blev Davids skattepligtige undersåtter.

3. Kong Hadadezer af Zoba, Rehobs søn, forsøgte at generobre sit gamle territorium syd for Eufratfloden, men David besejrede ham.

4. Ved den lejlighed erobrede David 1000 stridsvogne og tog 7000 ryttere og 20.000 fodfolk til fange. Han skar haserne over på de fleste af hestene, så der kun var nok tilbage til at trække 100 stridsvogne.

5. Da aramæerne rykkede ud fra Damaskus for at hjælpe Hadadezer, huggede David 22.000 af dem ned.

6. I Damaskusområdet udstationerede han flere garnisoner og indlemmede aramæerne blandt sine skattepligtige undersåtter. Herren gav David sejr over alle hans fjender.

7. David beslaglagde alle de guldskjolde, som kong Hadadezers officerer havde brugt, og førte dem til Jerusalem

8. sammen med en stor ladning kobber fra byerne Teba og Berotaj.

9. Da kong Toi af Hamat hørte om Davids triumf over Hadadezers hær,

10. sendte han sin søn Joram af sted for at lykønske ham. Hadadezer og Toi var nemlig ærkefjender. Joram forærede David mange gaver af sølv, guld og bronze,

11 . og David indviede dem til Herren sammen med det guld og sølv, han havde taget i krigsbytte fra edomitterne, moabitterne, ammonitterne, filistrene, amalekitterne og kong Hadadezers hær.

13. Således voksede Davids ry ude omkring. På hjemvejen fra kampene mod nord tilintetgjorde han 18.000 edomitter i Saltdalen,

Davids embedsmænd

14. hvorefter han etablerede en række garnisoner i Edom, så edomitterne kom under Davids herredømme. Således gav Herren David sejr, hvor som helst han kom frem.

15. David var en retfærdig konge i Israel, og han gav alle en fair behandling.

16. Joab var øverstbefalende for hæren; Joshafat, Ahiluds søn, var kongens øverste embedsmand med ansvar for arkiverne;

17. Zadok, Ahitubs søn, og Ahimelek, Ebjatars søn, var de ledende præster; Seraja var statssekretær;

18. Benaja, Jojadas søn, var chef for livgarden; og Davids egne sønner havde ledende stillinger ved hoffet.

»