2. Thessalonikerbrev 3 DA1871
1. I øvrigt, Brødre! beder for os, at Herrens Ord maa have Løb og forherliges ligesom hos eder,
2. og at vi maa fries fra de vanartige og onde Mennesker; thi Troen er ikke alles.
3. Men trofast er Herren, som skal styrke eder og bevare eder fra det onde;
4. og vi have den Tillid til eder i Herren, at I baade gøre og ville gøre, hvad vi byde.
5. Men Herren styre eders Hjerter til Guds Kærlighed og til Kristi Udholdenhed!
6. Men vi byde eder, Brødre! i vor Herres Jesu Kristi Navn, at I holde eder borte fra enhver Broder, som vandrer uskikkeligt og ikke efter den Overlevering, som de modtoge af os.
7. I vide jo selv, hvorledes I bør efterfølge os. Thi vi have ikke levet uskikkeligt iblandt eder,
8. ikke heller spiste vi nogens Brød for intet, men arbejdede med Møje og Anstrengelse, Nat og Dag, for ikke at være nogen af eder til Byrde.
9. Ikke fordi vi ikke have Ret dertil; men vi vilde give eder et Forbillede i os selv, for at I skulde efterfølge os.
10. Ogsaa da vi vare hos eder, bøde vi eder jo dette, at dersom nogen ikke vil arbejde, saa skal han heller ikke have Føden!
11. Vi høre nemlig, at nogle vandre uskikkeligt iblandt eder, idet de ikke arbejde, men tage sig uvedkommende Ting for.
12. Saadanne byde og formane vi i den Herre Jesus Kristus, at de skulle arbejde i Stilhed og saaledes spise deres eget Brød.
13. Men I, Brødre! bliver ikke trætte af at gøre det gode!
14. Men dersom nogen ikke lyder vort Ord her i Brevet, da mærker eder ham; haver intet Samkvem med ham, for at han maa skamme sig!
15. Dog skulle I ikke agte ham for en Fjende, men paaminde ham som en Broder!
16. Men han selv, Fredens Herre, give eder Freden altid, i alle Maader! Herren være med eder alle!
17. Hilsenen med min, Paulus's, egen Haand, hvilket er et Mærke i hvert Brev. Saaledes skriver jeg.
18. Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eder alle!