Apostlenes Gerninger 8 BPH

1. Og Saul syntes det var godt, at han blev dræbt. Samme dag blev der iværksat en voldsom forfølgelse mod de troende i Jerusalem. De fleste disciple af Jesus forlod byen og spredtes over hele Judæa og Samaria. Apostlene blev dog i Jerusalem.

2. Nogle gudfrygtige jøder begravede Stefanus og sørgede dybt over ham.

3. Men Saul søgte at komme de Jesus-troende til livs. Han gik fra hus til hus og arresterede både mænd og kvinder og fik dem sat i fængsel.

4. De disciple, som nu var blevet spredt, forkyndte budskabet om Jesus overalt, hvor de kom frem.

5. Filip kom til byen Samaria og fortalte folk dér, at Jesus var Messias.

6. Store menneskemængder lyttede opmærksomt til, hvad han havde at fortælle, for de så de mirakler, han gjorde.

7. Mange onde ånder blev drevet ud og forlod deres ofre med høje skrig. Mange handicappede blev helbredt,

8. og der blev stor glæde i byen.

9. Nu boede der i Samaria en mand ved navn Simon. Han beskæftigede sig med sort magi, imponerede folk og gav sig ud for at være noget stort.

10 . Alle, både unge og ældre, var stærkt optaget af ham på grund af hans magiske evner, og man sagde om ham: „Han må være den, som kaldes ‚Guds store kraft’.”

12. De mennesker, som ved at høre Filips budskab om Guds rige var kommet til tro på, at Jesus er den lovede Frelser, lod sig døbe, både mænd og kvinder.

13. Også Simon kom til tro og blev døbt. Han fulgte i hælene på Filip overalt, hvor han gik, og han var meget imponeret over de tegn og mirakler, som Filip udførte.

14. Da apostlene i Jerusalem hørte, at folk i Samaria havde taget imod Guds ord, sendte de Peter og Johannes derhen.

15. Så snart de var ankommet, begyndte de at bede for de troende om, at de måtte få Helligåndens kraft,

16. for indtil nu var Ånden ikke faldet på nogen af dem. De var kun blevet døbt til at tilhøre Jesus som deres Herre.

17. Peter og Johannes lagde nu hænderne på dem, og de fik Helligåndens kraft.

18. Da Simon så, at Åndens kraft blev givet til de troende, når apostlene lagde hænderne på dem, tilbød han dem penge og sagde:

19. „Giv også mig en sådan magt, så dem jeg lægger mine hænder på, får Helligåndens kraft.”

20. Peter svarede: „Gid dine penge må gå til grunde – og du selv med – siden du kunne få den tanke, at Guds gave kan købes for penge!

21. Du har ingen andel i det her, for du står ikke i et ret forhold til Gud.

22. Du skal vende om fra dine onde tanker og bede Herren om at tilgive din selviskhed.

23. Jeg kan se, at du er fuld af magtbegær og bundet af synd.”

24. „Åh nej!” udbrød Simon. „Bed for mig til Herren, så det, I har sagt, ikke skal ske med mig.”

25. Efter at Peter og Johannes havde forkyndt budskabet om Jesus i Samaria, vendte de tilbage til Jerusalem. Undervejs gjorde de ophold i adskillige samaritanske landsbyer, for at budskabet om Jesus også kunne blive forkyndt dér.

26. Imidlertid kom der en engel til Filip og sagde: „Tag ned til den vej, der går sydpå fra Jerusalem gennem de øde områder til Gaza.”

27. Det gjorde han så. Hen ad den samme vej kom en etiopisk hofembedsmand kørende. Det var dronning Kandakes skatmester. Han havde været i Jerusalem for at tilbede i templet,

28. og han sad nu på hjemvejen i sin vogn og læste højt for sig selv af profeten Esajasʼ bog.

29. Helligånden sagde til Filip: „Gå hen til den vogn.”

30. Filip løb så frem til vognen, og han kunne nu høre etiopieren læse op af Esajasʼ bog. „Forstår du betydningen af det, du læser?” spurgte han.

31. „Nej,” svarede etiopieren, „hvordan skulle jeg kunne forstå det, når der ikke er nogen til at forklare mig det?” Han bad derefter Filip om at komme op i vognen og sætte sig ved siden af ham.

32. Det afsnit af Skriften, som han var i færd med at læse, var: „Tavs gik han i døden, som et får, der føres til slagtning, som et lam, der lader sig klippe uden at klynke.

33. I ydmygelsen blev hans rettigheder taget fra ham. Efterkommere har han ingen af, for hans liv på jorden endte brat.”

34. Hofembedsmanden spurgte nu Filip: „Sig mig, taler profeten om sig selv her eller om en anden?”

35. Så begyndte Filip at fortælle om Jesus, idet han tog udgangspunkt i det oplæste skriftafsnit.

36. Da de havde kørt en tid, kom de til et sted, hvor der var vand, og hofembedsmanden udbrød: „Se, her er der vand! Er der noget i vejen for, at jeg kan blive døbt?”

38. Så standsede han vognen, og både Filip og hofembedsmanden gik ud i vandet, hvor Filip døbte ham.

39. Så snart de var kommet op af vandet, tog Herrens Ånd Filip bort. Hofembedsmanden så ham ikke mere, men rejste glad hjem.

40. Filip dukkede senere op i Ashdod, og han forkyndte budskabet om Jesus både der og i de byer, han kom igennem på vej til Cæsarea.