5. Mosebog 14 DA1871

1. Iere Herren eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder selv eller rage eder imellem eders Øjne for en død.

2. Thi du er Herren din Gud et helligt Folk, og dig har Herren udvalgt at være ham et Ejendomsfolk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds.

3. Du skal ikke æde noget, som er vederstyggeligt.

4. Disse ere de Dyr, som I maa æde: Okse, Lam af Faarene og Kid af Gederne;

5. Hjort og Raa og Bøffel og Stenbuk og Daadyr og Urnød og Stenged.

6. Og alt Kvæg, som har Klove, og som har de tvende Klove kløvede, og som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maa I æde.

7. Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have helt adskilte Klove: Kamelen og Haren og Kaninen; thi de tygge Drøv, men skille dog ikke Kloven ad, de skulle være eder urene;

8. og Svinet, thi det har Klove, men tygger ikke Drøv, det skal være eder urent; I skulle ikke æde af deres Kød og ikke røre ved deres Aadsel.

9. Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finne og Skæl, maa I æde.

10. Men alt det, som ikke har Finne og Skæl, maa I ikke æde; det er eder urent.

11. I maa æde hver ren Fugl.

12. Men disse ere de, som I ikke maa æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen

13. og Kragen og Skaden og Glenten med dens Arter

14. og alle Ravne med deres Arter

15. og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med dens Arter,

16. Falken og Hornuglen og Viben

17. og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren

18. og Storken og Hejren med dens Arter og Urhanen og Aftenbakken.

19. Og alt flyvende Vrimmel, det skal være eder urent, de skulle ikke ædes.

20. I maa æde hver ren Fugl.

21. I maa ikke æde noget Aadsel; du kan give det til den fremmede, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælge den fremmede det; thi du er Herren din Gud et helligt Folk. Du skal ikke koge et Kid i sin Moders Mælk.

22. Du skal tiende af al din Sæds Grøde, som fremkommer af Marken hvert Aar.

23. Og du skal æde for Herren din Guds Ansigt paa det Sted, som han udvælger til der at lade sit Navn bo, Tienden af dit Korn, din nye Vin og din Olie og de førstefødte af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, at du maa lære at frygte Herren din Gud alle Dage.

24. Men naar Vejen er dig for lang, at du ikke formaar at bære det derhen, fordi det Sted er for langt fra dig, som Herren din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, naar Herren din Gud velsigner dig:

25. Saa skal du sælge det for Penge og tage Pengene i din Haand og gaa til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.

26. Og du skal give samme Penge ud for alt, hvad din Sjæl har Lyst til af stort Kvæg og af smaat Kvæg, af Vin og af stærk Drik, eller for alt, som din Sjæl begærer af dig; og du skal æde det for Herren din Guds Ansigt og være glad, du og dit Hus.

27. Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han har ingen Del eller Arv med dig.

28. Naar tre Aar ere til Ende, skal du udføre hele Tienden af din Afgrøde i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte.

29. Saa skal Leviten komme, fordi han har ingen Del eller Arv med dig, og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte, og de skulle æde og mættes, paa det at Herren din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gerning, som du skal gøre.