2. Mosebog 7 BPH

1. „Hør nu engang, Moses,” sagde Herren. „Jeg vil vise Farao, at det er Gud selv, der står bag dig, og din bror Aron skal være den, der fører ordet.

2. Sig alt det, jeg fortæller dig, videre til Aron, så han kan sige det videre til Farao. Han skal forlange, at Israels folk får lov at forlade Egypten.

3. Men jeg vil gøre Farao stædig, og derefter vil jeg gøre mange tegn og undere i Egypten.

4. Når Farao så ikke vil høre på jer, vil jeg straffe Egypten med store katastrofer, hvorefter jeg vil føre mit talrige folk ud.

5. Når egypterne ser min magt, og hvordan jeg tvinger dem til at lade mit folk rejse, vil de komme til at forstå, at jeg er jeres Gud!”

6. Så var Moses og Aron parat til at gøre, som Herren havde befalet.

7. Moses var på det tidspunkt 80 år gammel, og Aron var 83.

8. Dernæst sagde Herren til Moses og Aron:

9. „Når Farao kræver, at I skal gøre et under for at bevise jeres Guds magt, skal Aron smide sin stav på jorden foran Farao, og den vil blive forvandlet til en slange.”

10. Så gik Moses og Aron til Farao og gjorde, som Herren havde befalet: Aron smed sin stav på gulvet foran Farao og hans hoffolk, og staven blev straks forvandlet til en slange.

11. Men Farao kaldte på sine vismænd og troldmænd, og de var i stand til at efterligne miraklet ved hjælp af deres magi.

12. Deres stave blev til slanger ligesom Arons, men Arons slange slugte troldmændenes slanger.

13. Farao var imidlertid lige stædig og ville ikke høre på dem – nøjagtig som Herren havde forudsagt.

14. Så sagde Herren til Moses: „Farao er lige stædig og nægter at lade folket rejse.

15. Gå derfor hen til ham i morgen tidlig, når han går ned til Nilen. Vent på ham ved bredden og sørg for at have staven, der blev til en slange, parat.

16. Sig til ham: Herren, hebræernes Gud, sendte mig til dig for at sige: ‚Lad mit folk rejse, så de kan tilbede mig i ørkenen!’ Endnu har du ikke bøjet dig for kravet,

17. men nu siger hebræernes Gud til dig: ‚Du skal få at se, at jeg er deres Gud!’ Jeg slår nu Nilens vand med denne stav, og vandet vil blive til blod!

18. Fiskene vil dø, og floden vil komme til at stinke, så dit folk vil nægte at drikke vand fra den.”

19. Og Herren fortsatte: „Sig så til Aron, at han skal pege ud over alle Egyptens vande med sin stav. Når han gør det, vil vandet i alle landets floder, kanaler, damme og vandreservoirer forvandles til blod. Ja, selv vandet i alle trækar og stenkrukker vil blive til blod.”

20. Moses og Aron gjorde, som Herren havde befalet. Moses rakte sin stav ud og slog på vandet i Nilen for øjnene af Farao og hans folk, så vandet blev til blod,

21. fiskene døde, og alt flodvandet stank. Egypterne kunne ikke længere drikke det. Vand blev til blod overalt i Egypten.

22. De egyptiske troldmænd brugte deres magi til at gøre det samme. Farao blev endnu mere stejl og ville ikke høre på Moses og Aron – nøjagtig som Herren havde forudsagt.

23. Han vendte sig om og gik tilbage til sit palads, som om der intet var sket.

24. Imens gravede egypterne brønde langs floden for at finde rent vand, for de kunne jo ikke drikke vandet i floden.

25. Sådan gik der syv dage.

26. Derpå sagde Herren til Moses: „Gå hen til Farao og giv ham denne besked fra mig: Lad mit folk rejse, for at de kan tilbede mig.

27. Hvis du stadig nægter, vil jeg lade mængder af frøer plage dit land fra ende til anden.

28. Nilen skal komme til at vrimle med frøer, og frøerne vil trænge ind i dit palads og dit soveværelse – ja, helt op i din seng. De vil myldre ind i alle egypternes huse, selv ind i bageovnene og op i dejtrugene.

29. Frøerne vil kravle rundt på dig og dine hoffolk – ja, på alle landets indbyggere.”