Ezekiels Bog 11 BPH

1. Synet fortsatte, og Ånden løftede mig op og bar mig over til templets østport. Der så jeg 25 mænd, som var ledere blandt folket, deriblandt Jaʼazanja, Azzurs søn, og Pelatja, Benajas søn.

2. „Det er de mænd, som sidder og trækker i trådene,” sagde Ånden. „Det er dem, som er ansvarlige for den voksende lovløshed i byen.

3. De siger: ‚Mon ikke det snart er tid til at genopbygge husene? Jerusalem er som en gryde, og vi sidder beskyttet herinde som kødet i gryden.’

4. Fordi de siger sådan, skal du profetere imod dem.”

5. Da kom Herrens Ånd over mig, og jeg modtog følgende budskab: „Israels folk, hør, hvad Herren siger: Jeg ved, hvad I tænker.

6. I har dræbt eller undertrykt utallige mennesker i denne by.

7. Derfor siger jeg, Herren, jeres Gud: Ja, byen er som en gryde, men det er dem, I har dræbt, der er kødet i gryden. I, derimod, vil blive drevet ud af byen!

8. I er bange for at blive hugget ned med sværdet, men det er det, der vil ske med jer, siger Herren, jeres Gud.

9. Jeg vil slæbe jer ud af byen og overgive jer til fremmede, som vil udføre min dom over jer.

10. I vil blive forfulgt lige til landets grænse, og mange vil falde for sværdet. Da vil I indse, at det er mig, der er jeres Gud.

11. Det er ikke jer, der bliver som kødet i Jerusalems gryde, for jeg vil forfølge jer til Israels grænse.

12. Da vil I indse, at jeg er den Gud, hvis love og bud I ikke har adlydt. I stedet har I overtaget nabolandenes afguder.”

13. Mens jeg profeterede, faldt Pelatja død om. Da kastede jeg mig i mit syn med ansigtet mod jorden og råbte: „Åh, Herre, min Gud, er du så vred, at du vil udslette hele Israels folk?”

14. Derpå sagde Herren til mig:

15. „De, som blev tilbage i Jerusalem, siger om dig og dine medfanger i eksilet: ‚De er langt væk fra Herren og hans helligdom, for Herren bor i det land, han har givet os.’

16. Derfor skal du sige til judæerne i eksilet: Jeg fordrev jer fra min helligdom og spredte jer mellem verdens nationer. Men jeg vil selv være jeres helligdom, mens I er i eksil.

17. Jeg vil samle jer sammen fra de nationer, jeg fordrev jer til, føre jer tilbage til Israels land og lade jer bo i landet igen.

18. Når I kommer tilbage, skal I fjerne ethvert spor af den afskyelige afgudsdyrkelse.

19. Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd. Jeg tager jeres stenhårde hjerte ud og giver jer i stedet et føjeligt og lydigt hjerte,

20. så I får lyst til at adlyde mine befalinger og gøre, hvad jeg siger. Så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud.

21. Men dem, som holder fast ved deres afskyelige afguder, vil jeg straffe, siger Herren!”

22. Derefter løftede keruberne deres vinger og steg op i luften sammen med hjulene, mens Israels Guds herlighed svævede over dem.

23. Så flyttede Herrens herlighed sig væk fra templet og stillede sig på bjerget øst for byen.

24. Derefter løftede Guds Ånd mig op og førte mig i mit syn tilbage til eksilet i Babylon. Så var synet forbi,

25. og jeg fortalte de forsamlede judæiske ledere alt, hvad Herren havde vist mig.