Logo
🔍

1. Mosebog 10 BPH

« Noas slægt

1. Efter oversvømmelsen fik Noas tre sønner, Sem, Kam og Jafet, selv sønner. Det følgende er en liste over disse sønner og deres efterkommere.

2. Jafets sønner hed Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Meshek og Tiras.

3. Gomers sønner hed Ashkenaz, Difat og Togarma.

4. Javans sønner hed Elisha, Tarshish, Kittim og Rodanim.

5. Fra Jafets efterkommere nedstammer de folkeslag, som bosatte sig i kystlandet og på øerne, hver med deres eget område og sprog.

6. Kams sønner hed Kush, Mitzrajim, Put og Kanaʼan,

7. Kush fik sønnerne Seba, Havila, Sabta, Rama og Sabteka. Ramas sønner hed Saba og Dedan.

8. Kush havde også en efterkommer ved navn Nimrod. Han var en heltemodig kriger

9. og en enestående jæger. Det er fra ham, man har udtrykket: „En mægtig jæger som Nimrod.”

10. Nimrods rige bestod først af byerne Babel, Erek, Akkad og Kalne i landet Shinar.

11. Senere erobrede han Assyrien, hvor han byggede byerne Nineve, Rehobot-Ir, Kala

12. og Resen, som blev rigets hovedstad og ligger mellem Nineve og Kala.

13. Mitzrajim blev stamfar til luditterne, anamitterne, lehabitterne, naftuhitterne,

14. patrusitterne, kasluhitterne (som filistrene stammer fra) og kaftoritterne.

15. Kanaʼans ældste søn hed Sidon og blev stamfar til sidonitterne. Kanaʼan blev også stamfar til hittitterne,

16. jebusitterne, amoritterne, girgashitterne,

17. hivvitterne, arkitterne, sinitterne,

18. arvaditterne, zemaritterne og hamatitterne. Kanaʼanæernes slægter bredte sig efterhånden,

19. så deres grænser nåede fra Sidon i nord til Gerar og Gaza i syd – og østpå til Sodoma, Gomorra, Adma og Sebojim ved Lasha.

20. Alle disse folk er Kams efterkommere, opregnet efter deres slægter, sprog og territorier.

21. Sem, der var storebror til Jafet, fik også en række sønner, og han blev gennem Eber stamfar til hebræerne.

22. Sems sønner var Elam, Ashur, Arpakshad, Lud og Aram.

23. Arams sønner hed Utz, Hul, Geter og Mash.

24. Arpakshad blev far til Shela, som blev far til Eber.

25. Eber fik to sønner. Den første søn hed Peleg, for det var på hans tid, at jordens befolkning adskiltes i forskellige sproggrupper og spredtes ud over jorden. Den anden søn hed Joktan,

26. og han blev far til Almodad, Shelef, Hazarmavet, Jera,

27. Hadoram, Uzal, Dikla,

28. Obal, Abimael, Saba,

29. Ofir, Havila og Jobab.

30. Joktans efterkommeres område strækker sig fra Mesha til Sefar i bjergene mod øst.

31. Disse folk er Sems efterkommere, opregnet efter deres slægter, sprog og territorier.

32. Alle disse etniske grupper nedstammer altså fra Noas sønner. Efter oversvømmelsen blev jorden befolket med disse folkeslag.

»