Habakkuks Bog 2 BPH

1. Jeg vil spejde efter et ord fra Herren, gå op på bymuren og holde udkig. Jeg vil høre, hvad han har at sige, så jeg kan få svar på min klage.

2. Herren sagde til mig: „Synet skal du skrive tydeligt på tavlerne, så herolden kan løbe af sted med det.

3. Det handler om noget, som skal ske i fremtiden. Når tiden er inde, vil det blive opfyldt. Vær tålmodige, når I synes, det trækker ud, for han, som skal komme, vil komme, og han kommer ikke for sent.

4. Den hovmodige har ikke den rette indstilling, men den retskafne får livet ved sin tro.”

5. Babylonierne er berusede af deres magt, deres hovmod giver dem ingen hvile. De er grådige som dødsriget, der aldrig kan få nok. De skraber alle folkeslag til sig, men får aldrig fanger nok.

6. Engang vil de undertrykte folkeslag håne dem og sige: „Ve jer, der stjæler og røver fra andre. Hvor længe vil I udnytte andre for selv at blive rige?”

7. Pludselig en dag vil de undertrykte rejse sig og gøre oprør imod jer babyloniere. Så bliver det jeres tur til at skælve, og jer, der bliver udplyndret.

8. Fordi I har plyndret mange lande, vil de resterende lande nu plyndre jer. I må bøde for alle de voldshandlinger og mord, I har begået i andre byer og lande.

9. Ve jer, der bliver rige på andres bekostning. I tror I kan købe sikkerhed, både for jer selv og jeres familie.

10. Men fordi I har taget så mange menneskers liv, har I selv mistet retten til livet.

11. Hvis mursten kunne tale, ville de anklage jer, tagbjælkerne ville afsløre, hvad I har gjort.

12. Ve jer, som opbygger en by gennem vold og forbrydelser.

13. Herren, den Mægtige, har jo sagt, at alt, hvad mennesker bygger, vil gå op i røg. Alt deres slid og slæb er til ingen nytte.

14. Men verden skal fyldes af en dyb erkendelse af Herren, som vandet fylder verdenshavene .

15. Ve jer, I, der tvinger mennesker til at tømme jeres vredes bæger og bagefter fryder jer over deres ulykkelige tilstand.

16. Derfor skal I selv opleve skam i stedet for hæder og ære. Nu er det jeres tur til at drikke af bægeret, og jeres ynkelige tilstand bliver stillet til skue. Nu rækker Herren jer sit vredesbæger, så jeres herlighed bliver erstattet af elendighed.

17. I bliver hugget ned, fordi I huggede Libanons skove ned. I bliver jaget, fordi I jagtede skovens dyr. Jeres by fyldes af blodet fra dens indbyggere, fordi I selv har udgydt blod i andre byer og lande.

18. Hvad hjælper det at bede til en afgud, når det er jer selv, der har lavet den? Hvad hjælper det at spørge falske profeter til råds, når de kun kan lyve og bedrage? Kan man have tillid til en afgud, man selv har skabt, og som ikke engang kan tale?

19. Ve jer, der prøver at puste liv i en træklods eller forsøger at vække en stenstøtte til live. Kan de måske vejlede jer? De er godt nok belagt med guld og sølv, men der er ikke gnist af liv i dem.

20. Men Herren bor i sin helligdom. Lad jorden fyldes af ærefrygt for ham.