Esajasʼ Bog 13 BPH

1. Esajas så Babyloniens ødelæggelse i et syn, hvor Herren sagde:

2. „Løft signalet til angreb på toppen af en høj! Lad kommandoråbet lyde! Giv tegn til hæren om at marchere mod Babylon og jævne de riges paladser med jorden!

3. Jeg har udvalgt disse hære til at straffe dem, der har fremkaldt min vrede. Jeg har kaldt mine helte til denne opgave, og de vil juble, når jeg sejrer.

4. Hør larmen fra bjergene! Lyt til hærene under fremmarch! Det er krigslarm fra mange folkeslags hære. Jeg er Herren, den Mægtige, og jeg mønstrer min hær.

5. De kommer langvejsfra, og de er mit redskab imod dig, Babylon. De er udtryk for min vrede, og de skal ødelægge hele landet.

6. Skrig af rædsel, for Herrens time er kommet. Den Almægtige vil knuse jer.

7 8. Jeres arme er lammet af frygt, og selv de modigste mænd ryster af skræk. Frygt og smerte sætter ind som veerne hos en kvinde, der skal føde. I stirrer hjælpeløse på hinanden, hede om ørerne.

9. Se, Herrens dag kommer, Herrens frygtelige vredesdag. Landet skal ødelægges, og alle syndere med det.

10. Der ses ingen stjerner på himlen, solen er formørket, månen skinner ikke.

11. Jeg, Herren, straffer verden for dens ondskab og de ugudelige for deres synd. Jeg knuser de stoltes overlegenhed og tyrannernes hovmod.

12. Når dommen er fuldbyrdet, er der ikke mange tilbage. Til den tid er mennesker sjældnere end det fineste guld.

13. I min vrede ryster jeg himlen, og jorden skal rokkes fra sin plads. Jeg, Herren den Mægtige, viser min vrede.

14. Som skræmte gazeller, som forvildede får, der er kommet bort fra deres hyrde, flygter enhver hjem til sit eget land.

15. Enhver, der bliver taget til fange, bliver gennemboret af sværdet.

16. Deres småbørn knuses for øjnene af dem, deres hjem bliver plyndret og deres kvinder voldtaget.

17. Jeg vækker nemlig medernes vrede imod det babyloniske rige. De kan ikke købe sig fri med guld og sølv.

18. Medernes pile rammer de unge, de har ingen medynk med børnene.

19. Det går Babylon, den herlige storby, den kaldæiske kulturs stolthed og pryd, som det gik Sodoma og Gomorra, dengang Herren sendte ild fra himlen.

20. Aldrig igen skal Babylon genopbygges og blive beboet. Selv nomaderne undgår at slå lejr der. Ingen hyrder søger nattely på det sted.

21. Kun ørkenens vilde dyr bor der, sjakaler løber rundt i de forladte huse. Hornugler slår sig ned, og vilde geder springer rundt på ruinerne.

22. I de tomme borge og fine paladser lyder ekkoet af hyæners og sjakalers hyl. Babylons dage er talte, dommens time er nær.”