Esajasʼ Bog 46 BPH

1. Babylons afguder Bel og Nebo skal bøje sig og falde til jorden. De skal løftes op og læsses på trætte lastdyr.

2. Guderne bliver besejret og må bøje sig. De kunne ikke bære deres ansvar og redde deres tilhængere, men bliver selv ført bort som fanger.

3. Herren siger: „Hør, I, som endnu er tilbage af Israels folk. Fra I blev født, har jeg løftet jer op og båret rundt på jer.

4. Selv i jeres alderdom sørger jeg for jer. Som jeg bar jer før, vil jeg løfte jer op og bære jer hjem.

5. Hvem vil I sammenligne mig med? Hvor finder I min ligemand?

6. Folk tømmer deres punge for guldmønter og betaler en guldsmed med sølvmønter for at støbe dem en gud af deres eget guld. Så snart den er færdig, falder de på knæ og tilbeder den.

7. De løfter den op på skulderen og bærer den af sted. Når de kommer hjem, sætter de den på plads, og der bliver den stående, for den kan ikke røre sig ud af stedet. Når de råber om hjælp, svarer den ikke. Den frelser ikke i nødens stund.

8. Husk det, I frafaldne. Tag imod fornuft. Tænk jer om.

9. Glem ikke, hvad jeg gjorde i gamle dage. For jeg er den eneste sande Gud. Der findes ingen som jeg.

10. Jeg har fra begyndelsen af sagt jer, hvordan det vil gå. Jeg har for længst fortalt jer, hvad der vil ske. Det vil gå, som jeg har planlagt, for jeg gør, hvad jeg har besluttet.

11. Jeg kalder på en rovfugl fra øst. Fra det fjerne tilkalder jeg ham, der skal udføre min vilje. Jeg taler, og så gør jeg, hvad jeg har sagt. Jeg planlægger, og så udfører jeg min plan.

12. Hør her, mit selvsikre folk, som er langt fra at leve op til min standard.

13. Jeg kommer i min godhed og frelser jer. Jeg lader ikke vente på mig. Jeg redder Jerusalem og lader min herlighed være over Israel.”