Esajasʼ Bog 48 BPH

1. Hør, Israels folk, Jakobs slægt, Judas efterkommere, I har højtideligt lovet at adlyde Israels Gud, men I gør det ikke.

2. Det er ikke nok, at I kalder Jerusalem for Guds hellige by og hævder, at I støtter jer til Israels Gud, Herren, den Mægtige.

3. Herren siger: „Det, som er sket med jer, forudsagde jeg for længe siden gennem profeterne. Pludselig skete det. Jeg gennemførte det, som jeg havde sagt ville ske.

4. Jeg ved udmærket, hvor stædige I er. Jeres nakker er ubøjelige som jern, jeres pander hårde som bronze.

5. Derfor sagde jeg på forhånd, hvad der ville ske, så I ikke senere skulle sige: ‚Det var mit gudebillede, som befalede, at det skulle ske.’

6. I hørte mine forudsigelser og så dem gå i opfyldelse. I kan lige så godt se det i øjnene. Men nu vil jeg fortælle jer noget nyt, som hidtil har været skjult for jer, noget, som I ikke før har forstået.

7. Det er noget helt nyt, jeg gør nu, så I skal ikke komme og sige, at det vidste I godt i forvejen.

8. Jeg har ikke kunnet fortælle det før nu, og I har ikke kunnet fatte det, for jeg ved jo, hvor troløse I er, oprørske fra fødslen.

9. For min egen skyld dæmper jeg min vrede, for min æres skyld lægger jeg bånd på mig selv og udrydder jer ikke helt.

10. Jeg har renset jer i lidelsens ild, som man renser sølv.

11. Jeg redder jer for min egen skyld, og for at mit navn ikke skal vanæres. Jeg vil ikke dele min ære med nogen.

12. Hør efter, Israel, mit udvalgte folk. Jeg er den eneste sande Gud, den første og den sidste.

13. Det var mig, der lagde jordens fundament og udspændte himmelhvælvingen. På mit ord blev de til, og de adlyder mig.

14. Kom og hør, hvad jeg siger. Hvem af jeres afguder har nogen sinde fortalt jer, at Kyros er min forbundsfælle, mit redskab til at udslette Babylon og udrydde kaldæernes slægt?

15. Jeg tilkaldte ham, og jeg giver ham sejr, hvor han rykker frem.

16. Kom og hør godt efter! Fra begyndelsen har jeg talt åbenlyst til jer, altid parat til at gennemføre mine planer.” Og nu har Herren, min Gud, og hans Ånd sendt mig til jer med følgende budskab:

17. Herren, Israels hellige Gud og Befrier, siger: „Jeg er din Gud, som lærer dig, hvad der er til dit eget bedste, og leder dig frem ad den vej, du skal gå.

18. Hvis du bare havde adlydt mine befalinger, ville du have oplevet fred og fremgang i overflod.

19. Da ville dine efterkommere være blevet talløse som sandet på stranden, og I ville have undgået min hårde straf.”

20. Men nu skal I forlade Babylonien og skynde jer væk fra kaldæerne. Råb af glæde og bring bud til jordens ende: „Herren har befriet sit folk, sin tjener Israel!”

21. Da Herren førte sit folk gennem ørkenen, led de ikke af tørst, for han kløvede klippen og lod vand vælde frem.

22. Men de gudløse finder ingen fred, siger Herren.