Esajasʼ Bog 8 BPH

1. Derpå sagde Herren til mig: „Tag en stor tavle og skriv med tydelig skrift navnet: Maher-Shalal Hash-Baz.

2. Gør det med to pålidelige mænd som vidner: Urija, som er præst, og Zekarja, Jeberekjas søn.”

3. Derefter gik jeg ind til min hustru, og hun blev gravid og fødte en søn. Da sagde Herren til mig: „Kald ham Maher-Shalal Hash-Baz,

4. for endnu inden drengen har lært at sige ‚mor’ eller ‚far’, vil assyrerkongen plyndre Damaskusʼ rigdomme og røve Samarias skatte.”

5. Herren talte igen til mig:

6. „Fordi mit folk har forkastet Shiloas friske vand og foretrækker Arams kong Retzin og Israels kong Peka,

7. vil jeg sende en mægtig oversvømmelse fra Eufratfloden imod dem: Assyrerkongen og hans mægtige hære vil oversvømme landet. Floden vil gå over sine bredder,

8. skylle ind over Judas land og nå helt frem til hovedstaden. Hele ‚Immanuels land’ vil bliver angrebet af fjenden.”

9. Gør blot klar til krig, I folkeslag, men I kan ikke stå jer imod Herren! Hør efter, I fjerne lande. Gør bare alt, hvad I kan. I vil dog blive slået engang.

10. Hold blot krigsråd og indgå alliancer. Det nytter intet, for Gud er med os.

11. Herren opfordrede mig kraftigt til at stå fast og ikke følge flertallet, og han sagde til os:

12. „I skal ikke kalde noget for en sammensværgelse, bare fordi andre gør det. Bliv ikke grebet af panik som flertallet.

13. Det er mig, I skal respektere, frygte og ære, for jeg er Herren, den Mægtige.

14. Jeg er som en helligdom og et tilflugtssted, men også som en anstødssten, som både Israel og Juda vil snuble over, en fælde, som Jerusalems indbyggere vil blive fanget i.

15. Mange vil snuble og falde over den.

16. Skriv det ned, som jeg har sagt, og sæt segl på bogrullen, så de, der følger mig, kan holde fast ved mit ord.”

17. Jeg har forventning til, at Herren griber ind, selv når han vender ryggen til Israels folk. Jeg sætter al min lid til ham.

18. Her er jeg sammen med de børn, som Herren gav mig. Vi er som tegn for Israels folk fra Herren, den Mægtige, som bor på Zions bjerg.

19. Måske vil nogle sige til jer: „Prøv at spørge de clairvoyante til råds, dem der mumler og hvisker. Skal man ikke søge råd hos sine guder og adspørge de døde angående de levende,

20. så man kan få vejledning og hjælp?” Men de, der siger sådan, famler i mørket.

21. De kommer til at vandre modløse og sultne gennem landet. Hungersnøden vil gøre dem bitre, så de forbander både kongen og Gud.

22. Hvad enten de spejder mod det høje eller ser sig omkring på jorden, er der kun modgang og håbløst mørke omkring dem.

23. Men mørket skal ikke ruge for altid over det land, som tynges af trængsler. Herren har ydmyget Zebulon og bragt skam over Naftalis land. Men engang vil vejen til havet igen få ære, og landet øst for Jordanfloden, de fremmede folkeslags Galilæa.