Jobs Bog 15 BPH

1. Elifaz tog nu til genmæle:

2. „Har man hørt mage til opblæst snak? Du kendes da ellers som en fornuftig mand.

3. Du burde tænke dig bedre om og ikke bruge den slags tomme ord.

4. Du undergraver fromhed og viser ingen respekt for Gud.

5. Du kommer med snedige udtalelser for at dække over dine overtrædelser.

6. Jeg er ikke ude på at dømme dig, du dømmer dig selv med dine ord.

7. Var du det første menneske i verden? Blev du født, før jorden blev skabt?

8. Var du til stede, da Gud planlagde det hele? Fik du monopol på alverdens visdom?

9. Hvad ved du, som vi ikke ved? Tror du virkelig, du er klogere end os?

10. Vores viden stammer fra de gamle vismænd, der er langt ældre end din far.

11. Er Guds trøst da ikke nok for dig? Er andres venlige ord til ingen nytte?

12. Hvorfor hidser du dig sådan op og sender os lynende blikke?

13. Husk lige, at det er Gud, du er vred på, det er ham, du anklager med dine ord.

14. Tror du virkelig, nogen kan være helt uskyldig? Kan et menneske være fuldstændig fejlfrit?

15. Ikke engang englene er uden synd. Selv de himmelske væsener kan svigte Gud.

16. Hvor meget mere skyld har da ikke et menneske, der tørster efter synd som var det vand.

17. Hør lige her, så skal jeg sige dig noget, lad mig fortælle dig, hvad jeg selv har hørt,

18. hvad de gamle vismænd har fortalt, det, de lærte af deres forfædre,

19. af dem, til hvem Gud gav dette land, før de blev påvirket af fremmede folk.

20. De onde må lide alle deres dage, de grusomme bliver selv grusomt behandlet.

21. Syndere må leve i evig angst, selv i fredstid bliver de overfaldet.

22. De tør ikke gå ud om natten af frygt for at blive myrdet.

23. De ved, at det vil gå galt til sidst, at de ender som føde for gribbene.

24. Gru og rædsel omringer dem som en hær, der venter på at angribe.

25. De har jo gjort oprør mod Gud, trodset den Almægtige.

26. Stædigt satte de sig op mod Gud, gik til angreb med sværd og skjold.

27. De ragede til sig på alle måder, maven blev tyk og kinderne fede.

28. De kommer til at bo i ødelagte byer, i forladte huse, der er ved at falde sammen.

29. Deres rigdom smuldrer og forgår, de efterlader sig intet af værdi.

30. De undslipper ikke dødens mørke, men fortæres af flammer, når Gud ånder på dem.

31. Fordi de stoler på den bedrageriske rigdom, bliver hele deres liv et tomt bedrag.

32. De er som et frugttræ, der ikke blomstrer og derfor bliver fældet i utide.

33. De er som en vinstok, der skæres ned, før druerne er modne, som et oliventræ, der mister blomsterne og ikke giver frugt.

34. De gudløses liv bærer ikke frugt. De, der har svindlet sig til rigdom, vil miste det hele.

35. De undfanger onde planer, som modnes i deres indre, indtil de fødes som løgn og bedrag.”