Jobs Bog 23 BPH

1. Hertil svarede Job:

2. „Jeg må stadig klage i min håbløshed, for Guds hårde straf får mig til at stønne.

3. Kunne jeg dog bare få Gud i tale, træde frem for hans trone,

4. forklare ham mit syn på sagen, og fremlægge mine argumenter,

5. så kunne jeg få at vide, hvad han mener, og prøve at forstå hans svar.

6. Ville Gud bruge sin magt til at tromle mig ned? Nej, han ville høre efter, hvad jeg havde at sige.

7. Med ham som dommer får man en fair behandling, og jeg tror bestemt, han ville frifinde mig.

8. Men går jeg mod øst, finder jeg ham ikke. Går jeg mod vest, er han heller ikke der.

9. Mod nord kan jeg ikke få øje på ham, mod syd kan jeg ikke finde hans spor.

10. Men han kender mit liv og mine gerninger, jeg ville bestå hans prøve med glans.

11. Trofast har jeg fulgt i hans fodspor, vandret den vej, han har anvist.

12. Jeg har ikke overtrådt hans befalinger, men bevaret hans ord i mit hjerte.

13. Men hvem kan standse Gud? Han fører det igennem, han har sat sig for.

14. Han handler med mig efter sin plan, og hvem ved, hvad han mere har i sinde?

15. Er det så sært, at jeg frygter ham, at jeg gruer ved tanken om, hvad han kan gøre?

16. Gud har taget alt modet fra mig, den Almægtige gør mig bange.

17. Men jeg kan ikke bare holde min mund, fordi jeg sidder i et mørkt fangehul.