Jobs Bog 27 BPH

1. Job fortsatte:

2. „Jeg sværger ved den almægtige Gud, som har gjort mig uret og forbitret mit liv,

3. at så længe jeg lever her på jorden, så længe jeg endnu trækker vejret,

4. skal intet ondt ord komme over mine læber, ingen løgn skal udgå fra min mund!

5. Jeg vil aldrig give jer ret i jeres beskyldninger, til min dødsdag vil jeg hævde min uskyld.

6. Jeg er uden skyld, og det holder jeg fast ved. Min samvittighed er ren, og det har den altid været.

7. Må mine fjender blive straffet som de gudløse, de er, mine modstandere dele skæbne med de onde.

8. Hvad håb er der for de onde, når Gud gør ende på deres liv?

9. Mon Gud hører deres skrig, når de råber om hjælp?

10. De oplever ikke glæden ved at kende den Almægtige, de kommer ikke dagligt til ham i bøn.

11. Lad mig fortælle jer om Guds kraft og indvi jer i den Almægtiges tanker.

12. Ja, egentlig burde I vide det i forvejen, men hvorfor kommer I så med jeres tomme ord?

13. Hør her hvilken skæbne, der venter de onde, hvilken straf de får fra den Almægtige:

14. Uanset hvor mange børn, de har, vil de fleste dø i krig eller sulte ihjel.

15. De overlevende bliver bragt i graven af sygdom, end ikke deres enker vil begræde dem.

16. Selv om de gudløse kan have penge som skidt og kostbare klæder i kassevis,

17. bliver det de retskafne, som overtager rigdommen, de retsindige, som går rundt i de kostbare klæder.

18. De gudløses huse er som skrøbelige spindelvæv, som læskure, en hyrde har flikket sammen på marken.

19. De kan være stenrige, når de går i seng om aftenen, og vågne ludfattige om morgenen.

20. Pludselig rammes de af forfærdelige rædsler, ulykken kommer over dem som en tornado.

21. De mister alt, hvad de ejer, som havde en storm blæst dem ud i ørkenen.

22. Ulykken jager dem som en orkan, mens de kæmper for ikke at blive knust.

23. Vinden klapper i hænderne og blæser dem langt bort fra deres hjem.