Jobs Bog 40 BPH
1. Herren fortsatte:
Job giver op2. „Er du stadig parat til at anklage mig? Vil du fortsat belære den almægtige Gud?”
3. Da svarede Job:
4. „Hvad kan lille jeg sige til den almægtige Gud? Nej, nu vil jeg holde mund.
Gud udfordrer Job igen5. Jeg har allerede sagt for meget og har ikke mere at sige.”
6. Da talte Herren igen til Job fra stormvejret:
7. „Du plejer ikke at være bange for en ordduel. Svar nu på de spørgsmål, jeg stiller.
8. Beskylder du mig for at være uretfærdig, for at du på den måde kan bevise din uskyld?
9. Stiller du dig på højde med mig? Kan du også tale med tordenrøst?
10. Nuvel, så rejs dig med pomp og pragt og stå i din magtfulde værdighed.
11. Lad så din retfærdige vrede komme til udtryk, så du kan ydmyge alle de hovmodige.
12. Skær dem ned med dit vrede blik og tvær de onde ud på stedet.
13. Sørg for at få dem lagt i graven, spær dem inde i dødens rige.
14. Hvis du kan gøre det, vil jeg ære dig, for så har du også magt til frelse dig selv.
15. Se engang på behemot, som jeg skabte, tillige med dig. Den æder græs som en ko.
16. Se dens stærke midterparti og de enorme mavemuskler.
17. Dens hale er som et cedertræ, benenes sener er som spændte strenge.
18. Dens knogler er som bronzerør, benene som søjler af jern.
19. Den er det mægtigste dyr, jeg har skabt, og kun dets Skaber har større magt.
20. Den finder sin føde på bakkerne, hvor alle de vilde dyr boltrer sig.
21. Den ligger i skjul under lotusbladene og gemmer sig mellem sivene.
22. Lotusplanterne dækker over den, og poplerne langs floden giver den skygge.
23. Den er ikke bange for de brusende vande, når Jordanfloden strømmer imod den.
24. Hvordan vil du fange den? Med en krog gennem næsen?
25. Er din magt større end Livjatans? Kan du få den til at bide på krogen eller fange den med en løkke om snuden?
26. Kan du trække et reb gennem dens næse eller stikke en krog i kæben på den?
27. Kan du få den til at bede om nåde, tigge dig om at have medlidenhed?
28. Vil den love at arbejde for dig, så du kan gøre den til slave på livstid?
29. Vil du lege med den som med en fugl eller lade dine piger gå med den i snor?
30. Kan du sælge den på fiskemarkedet, skåret i småstykker til køberne?
31. Kan dit spyd gennembore dens skind eller harpuner såre dens hoved?
32. Hvis du forsøger at fange den, bliver der voldsom kamp. Sådan noget prøver man kun én gang.