Jobs Bog 42 BPH

1. Da svarede Job:

2. „Jeg ved, at du er mægtig, at ingen har magt til at standse dig.

3. Du spurgte mig: ‚Hvorfra kender du mine tanker, når du knap nok ved, hvem jeg er?’ Jeg indrømmer, at jeg har udtalt mig om ting, som går over min forstand.

4. Du sagde også: ‚Lad mig stille dig nogle spørgsmål, så får vi se, om du kan svare på dem.’

5. Det eneste svar, jeg kan give, er: Før havde jeg kun hørt om dig, nu har jeg set dig med egne øjne.

6. Hvad jeg har sagt, tager jeg i mig igen, jeg angrer skamfuldt i støv og aske.”

7. Da Herren var færdig med at tale til Job, sagde han til Elifaz: „Jeg er vred på dig og dine to venner, for I fortalte ikke sandheden om mig, som min tjener Job gjorde.

8. Tag derfor syv ungtyre og syv væddere og bring dem som brændoffer for jer, mens Job ser på det. Så vil han gå i forbøn for jer, og jeg vil høre hans bøn, så jeg ikke straffer jer med ulykke for den synd, I har begået ved at tale usandt om mig.”

9. Så gjorde Elifaz, Bildad og Zofar, som Herren havde sagt, og Herren hørte Jobs bøn for dem, så de blev tilgivet.

10. Efter at Job således havde bedt for sine venner, velsignede Herren ham igen, så han fik dobbelt så meget, som han havde før.

11. Alle hans brødre og søstre og alle hans gamle venner kom tilbage til ham og holdt fest i hans hjem for at trøste og opmuntre ham efter de prøvelser, Herren havde tilladt ham at gennemgå. Og hver af dem gav ham et sølvstykke og en guldring.

12. Herren velsignede den sidste del af Jobs liv langt mere, end han havde velsignet ham tidligere. Han blev ejer af 14.000 får, 6000 kameler, 1000 par okser og 1000 hunæsler.

13. Gud gav ham desuden syv nye sønner og tre døtre.

14. Døtrenes navne var Jemima, Ketzia og Keren-Happuk.

15. I hele landet var der ingen kvinder så smukke som Jobs døtre, og de arvede på lige fod med deres brødre.

16. Job levede endnu 140 år, og han oplevede at få både børnebørn og oldebørn.

17. Han blev altså meget gammel og døde mæt af dage.