Logo
🔍

Jobs Bog 5 DA1871

« Elifas henviser Job til alle de hellige, som vidne om, at Gud ikke straffede nogen saaledes uden de ugudelige, 1-2; beraaber sig paa sin egen Forfarenhed herom, 3-7; formaner ham, at han skulde efter hans Eksempel sætte Haab til Guds Barmhjertighed, som handler med enhver, eftersom han befinder hans Tilstand, 8-15; saa skulde Gud udfri ham af Trængsel igen, endskønt han havde syndet, 16-27.

1. Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?

2. Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.

3. Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.

4. Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.

5. Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.

6. Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;

7. men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.

8. Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;

9. til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;

10. ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;

11. for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;

12. ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;

13. ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;

14. om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.

15. Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,

16. saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.

17. Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!

18. Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.

19. I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.

20. I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.

21. Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.

22. Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;

23. thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.

24. Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.

25. Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.

26. Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.

27. Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!

»