Jobs Bog 9 BPH
1. Job gav Bildad følgende svar:
2. „Du kan have ret i, hvad du siger, for ingen kan retfærdiggøre sig over for Gud.
3. Hvis man stævnede Gud for retten, ville man aldrig klare frisag.
4. Hans visdom og magt er grænseløs. Ingen slipper godt fra at trodse ham.
5. Han flytter bjerge så let som ingenting, vælter dem omkuld i sin vrede.
6. Han rusker i jorden, så den skælver, ryster i hele sin grundvold.
7. Han kan befale, at solen ikke skal stå op, og at stjernerne skal indhylles i mørke.
8. Det var ham, der udspændte himmelbuen, og han kan gå på havets bølger.
9. Han skabte Karlsvognen og Orion, Syvstjernen og Dyrekredsen.
10. Han udfører utrolige mirakler og gør talløse undere.
11. Han bevæger sig lydløst og usynligt, man hverken ser eller hører ham.
12. Han tager, hvad han vil have, og hvem tør sige: ‚Det må du ikke!’
13. Gud holder ikke sin vrede tilbage, ingen menneskelig magt kan standse ham.
14. Hvordan skulle jeg kunne forsvare mig, retfærdiggøre mig overfor ham?
15. Selvom jeg mener, jeg er uskyldig, kan jeg ikke gå i rette med ham. Jeg må nøjes med at bede ham om nåde.
16. Hvis jeg stævnede ham for retten, mon han så ville høre på min klage?
17. Han har udløst en orkan over mig og givet mig sår på sår uden grund.
18. Jeg har knap tid til at trække vejret, før jeg oplever nye lidelser.
19. Ingen kan måle sig med ham i styrke. Hvem har magt til at anklage ham i retten?
20. Selv om jeg måske var uskyldig, ville min optræden i retten dømme mig.
21. Jeg mener, jeg er uskyldig, men hvem tør bedømme sig selv? Mit liv har ikke længere nogen værdi.
22. Derfor siger jeg: ‚Det kan være lige meget nu. Gud straffer åbenbart uskyldige såvel som skyldige.’
23. Når pisken pludselig slår til, ignorerer han de uskyldiges fortvivlede råb.
24. Når et land falder i en ond mands magt, bliver dets dommere blinde for retfærdigheden. Hvis det ikke er Gud, der står bag, hvem er det så?
25. Jeg ser dagene passere forbi som en hurtigløber, de iler af sted uden at give mig nogen glæde.
26. De glider forbi som sivbåde, som ørne, der haster efter bytte.
27. Hvad nu hvis jeg sagde: ‚Jeg vil glemme min smerte, tage smilet på og se glad ud.’
28. Ville det mon standse mine lidelser? Nej, for i dine øjne, oh, Gud, er jeg åbenbart skyldig.
29. Hvis jeg allerede er dømt skyldig, hvad hjælper det så, at jeg forsvarer mig?
30. Ja, selv om jeg vaskede mit ansigt i sne og skrubbede mine hænder med skurepulver,
31. ville du dog straks dyppe mig i mudder, så mit tøj ville skamme sig over mig.
32. Du er jo ikke et menneske som jeg, derfor kan vi ikke mødes i retten.
33. Var der dog bare en mellemmand, der kunne skabe forsoning imellem os,
34. en der kunne fjerne Guds straf over mig, så jeg ikke skulle leve i angst for hans vrede,
35. så jeg kunne tale med Gud uden at frygte. Men det kan jeg umuligt opnå alene.