Lukasevangeliet 4 DA1871

1. Men Jesus vendte tilbage fra Jordan fuld af den Helligaand og blev ført af Aanden i Ørkenen

2. i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.

3. Og Djævelen sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød.“

4. Og Jesus svarede ham: „Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene.“

5. Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et Øjeblik.

6. Og Djævelen sagde til ham: „Dig vil jeg give hele denne Magt og deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil.

7. Dersom du altsaa vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig.“

8. Og Jesus svarede ham og sagde: „Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.“

9. Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham paa Helligdommens Tinde og sagde til ham: „Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra;

10. thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig,

11. og at de skulle bære dig paa Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.“

12. Og Jesus svarede og sagde til ham: „Der er sagt: Du maa ikke friste Herren din Gud.“

13. Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.

14. Og Jesus vendte i Aandens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land.

15. Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle.

16. Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane paa Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse.

17. Og man gav ham Profeten Esajas's Bog, og da han slog Bogen op, fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:

18. „Herrens Aand er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle faa deres Syn, for at sætte plagede i Frihed,

19. for at forkynde et Herrens Naadeaar.“

20. Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede paa ham.

21. Men han begyndte at sige til dem: „I Dag er dette Skriftord gaaet i Opfyldelse for eders Øren.“

22. Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: „Er dette ikke Josefs Søn?“

23. Og han sagde til dem: „I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør ogsaa her i din Fædreneby saa store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum.“

24. Men han sagde: „Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland.

25. Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias's Dage, da Himmelen var lukket i tre Aar og seks Maaneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;

26. og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.

27. Og der var mange spedalske i Israel paa Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman.“

28. Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette.

29. Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, paa hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.

30. Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.

31. Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne.

32. Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed.

33. Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Aand, og han raabte med høj Røst:

34. „Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.“

35. Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!“ Og den onde Aand kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.

36. Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde: „Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Aander med Myndighed og Kraft, og de fare ud?“

37. Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.

38. Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes af en stærk Feber; og de bade ham for hende.

39. Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.

40. Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Haande Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne paa hver enkelt af dem og helbredte dem.

41. Ogsaa onde Aander fore ud af mange, raabte og sagde: „Du er Guds Søn;“ og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.

42. Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, for at han ikke skulde gaa fra dem.

43. Men han sagde til dem: „Ogsaa for de andre Byer bør jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt.“

44. Og han prædikede i Galilæas Synagoger.