Markusevangeliet 1 DA1871

1. Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er saaledes,

2. som der er skrevet hos Profeten Esajas: „Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.

3. Der er en Røst af en, som raaber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!“

4. Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Daab til Syndernes Forladelse.

5. Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbte af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder.

6. Og Johannes var klædt i Kamelhaar og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.

7. Og han prædikede og sagde: „Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.

8. Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligaand.“

9. Og det skete i de Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.

10. Og straks da han steg op af Vandet, saa han Himlene skilles ad og Aanden ligesom en Due dale ned over ham;

11. og der kom en Røst fra Himlene: „Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag.“

12. Og straks driver Aanden ham ud i Ørkenen.

13. Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.

14. Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium

15. og sagde: „Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror paa Evangeliet!“

16. Og medens han gik langs Galilæas Sø, saa han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.

17. Og Jesus sagde til dem: „Følger efter mig, saa vil jeg gøre eder til Menneskefiskere.“

18. Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.

19. Og da han gik lidt videre frem, saa han Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som ogsaa vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;

20. og han kaldte straks paa dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.

21. Og de gaa ind i Kapernaum. Og straks paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,

22. og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.

23. Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Aand, og han raabte højt

24. og sagde: „Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige.“

25. Og Jesus truede ham og sagde: „Ti, og far ud af ham!“

26. Og den urene Aand sled i ham og raabte med høj Røst og for ud af ham.

27. Og de bleve alle forfærdede, saa at de spurgte hverandre og sagde: „Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; ogsaa over de urene Aander byder han, og de lyde ham.“

28. Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.

29. Og straks, da de vare gaaede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.

30. Men Simons Svigermoder laa og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;

31. og han gik hen til hende, tog hende ved Haanden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.

32. Men da det var blevet Aften, og Solen var gaaet ned, førte de til ham alle de syge og de besatte,

33. og hele Byen var forsamlet foran Døren.

34. Og han helbredte mange, som lede af mange Haande Sygdomme, og han uddrev mange onde Aander; og han tillod ikke de onde Aander at tale, fordi de kendte ham.

35. Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han.

36. Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.

37. Og de fandt ham, og de sige til ham: „Alle lede efter dig.“

38. Og han siger til dem: „Lader os gaa andetsteds hen til de nærmeste Smaabyer, for at jeg kan prædike ogsaa der; thi dertil er jeg udgaaet.“

39. Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Aander.

40. Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder paa Knæ for ham og siger til ham: „Om du vil, saa kan du rense mig.“

41. Og han ynkedes inderligt og udrakte Haanden og rørte ved ham og siger til ham: „Jeg vil; bliv ren!“

42. Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.

43. Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt,

44. og sagde til ham: „Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gaa hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!“

45. Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, saa at han ikke mere kunde gaa aabenlyst ind i en By; men han var udenfor paa øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.