Mattæusevangeliet 22 BPH

1. Jesus fortsatte med endnu en historie om Guds rige:

2. „Der var engang en konge, som skulle holde bryllup for sin søn.

3. Da alt var klar til festen, sendte han sine tjenere ud for at lade de indbudte vide, at det nu var tid at komme. Men de ville ikke komme.

4. Så sendte kongen flere tjenere ud for at sige: ‚Hør nu her! Alt er parat! Mine okser og mit fedekvæg er slagtet. Skynd jer at komme til bryllupsfesten!’

5. Men de indbudte var ligeglade. En havde travlt med arbejdet på sin gård, en anden med sin forretning.

6. Andre greb fat i kongens sendebud, mishandlede dem og slog dem ihjel.

7. Da blev kongen vred. Han sendte sine soldater af sted, og morderne blev udryddet og deres by brændt.

8. Derefter sagde han til sine tjenere: ‚Alt er klar til fest, men de indbudte gæster var ikke værdige til at komme med til festen.

9. Gå derfor i stedet ud til byernes indfaldsveje og indbyd alle dem, I træffer på.’

10. Tjenerne gik af sted og hentede alle dem, de kunne finde – gode og onde imellem hinanden. På den måde blev festsalen fyldt med gæster.

11. Da kongen trådte ind for at hilse på gæsterne, lagde han mærke til en, der ikke havde bryllupstøj på.

12. ‚Hør, min ven,’ sagde kongen, ‚hvordan er du kommet herind uden bryllupstøj?’ Der var intet svar.

13. Så sagde kongen til sine tjenere: ‚Bind hænder og fødder på ham og smid ham ud af bryllupssalen.’ Derude i mørket er der gråd og stor fortvivlelse,

14. for de indbudte er mange, men de udvalgte er få.”

15. Det blev for meget for farisæerne. De stak hovederne sammen for at finde ud af, hvordan de kunne få Jesus til at sige noget, de kunne arrestere ham for.

16. Så besluttede de at sende nogle af deres disciple til ham sammen med herodianerne for at stille ham et snedigt spørgsmål. De skulle sige: „Mester! Vi ved, at du ikke er bange for at sige sandheden, og at du underviser folk om Guds vilje. Du lader dig ikke påvirke af menneskers meninger, og du snakker ikke folk efter munden.

17. Sig os nu, hvad du mener: Skal vi betale skat til den romerske kejser eller ej?”

18. Men Jesus gennemskuede deres onde hensigter. „Hyklere! Hvorfor sætter I fælder for mig?

19. Vis mig den mønt, I betaler skat med.” De rakte en mønt frem.

20. „Hvem er der billede af på mønten?” spurgte han. „Og hvad er det for et navn, der er indridset i den?”

21. „Det er kejserens navn og billede.” „Så giv kejseren det, der er hans, og giv Gud det, der er hans.”

22. Da farisæerne hørte det svar, var de ved at tabe både næse og mund, og de gik stille deres vej.

23. Samme dag kom der nogle saddukæere, som jo påstår, at ingen kan genopstå fra de døde. De stillede Jesus følgende spørgsmål:

24. „Mester, Moses har sagt, at hvis en mand dør barnløs, skal hans bror gifte sig med enken, så hun kan få en søn, der kan føre den dødes slægt videre.

25. Nu var der en familie med syv brødre. Den ældste giftede sig, men døde kort efter. Da han ingen børn havde fået, blev hans enke gift med bror nummer to,

26. men han døde også uden at få børn. Og sådan gik det dem alle syv.

27. Til sidst døde også konen.

28. Hvem af de syv brødre skal så være hendes mand, når de genopstår fra de døde? De har jo alle været gift med hende.”

29. Jesus svarede: „I er helt på vildspor, fordi I hverken forstår Skriftens ord eller Guds kraft.

30. Efter genopstandelsen fra de døde er der ikke længere nogen, der gifter sig. På det område bliver de ligesom englene i Himlen.

31. Og med hensyn til genopstandelsen fra de døde, har I så ikke læst det sted, hvor Gud taler til Moses om de afdøde forfædre? Han sagde:

32. ‚Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.’ Men Gud er ikke de dødes Gud. Han er Gud for dem, der lever.”

33. Alle tilhørerne var fulde af beundring over det svar, Jesus gav.

34. Da farisæerne fik at vide, hvordan Jesus havde lukket munden på saddukæerne, udtænkte de et nyt spørgsmål.

35. De fik en af de skriftlærde til at spørge:

36. „Mester, hvilket bud er det vigtigste i Toraen?”

37. Jesus svarede: „Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl og med alle dine tanker.

38. Det er det største og fornemmeste bud.

39. Der er også et andet bud, som er lige så vigtigt: ‚Du skal elske din næste som dig selv.’

40. Det er det, Toraen og profeterne drejer sig om.”

41. Mens farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem:

42. „Hvad mener I om Messias? Hvem er han søn af?” „Han er Davids søn,” svarede de.

43. „Hvordan kunne så David, der var inspireret af Helligånden, kalde ham ‚herre’? David sagde jo:

44. ‚Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre side, imens jeg overvinder dine fjender.’

45. Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?”

46. Det kunne de ikke svare på. Og fra da af, var der ingen, der turde stille spidsfindige spørgsmål.