Mikas Bog 7 BPH

1. Sikken en elendighed! Det er som i en frugtplantage, når høsten er forbi, eller i en vinmark, når alle druer er plukket. Der er ingen figner til at stille ens sult, ikke en eneste klase vindruer er tilbage.

2. Guds tjenere er forsvundet fra jordens overflade. Der findes ikke et eneste retskaffent menneske. Alle ligger på lur som røvere, og man sætter fælder for hinanden.

3. Der er kun en ting, de er gode til, nemlig at være onde. Øvrigheden er korrupt, dommerne tager imod bestikkelse. Den stærke gennemfører sine onde planer. Alle er de enige om at bøje retten.

4. De bedste af dem er som tornebuske, de mest ærlige som tjørnekrat. Men straffen fra Gud er på vej, de rædsler, som profeterne har advaret om.

5. Stol ikke på nogen, tro end ikke din bedste ven. Du må hellere sætte lås for munden, selv når du er sammen med din kone.

6. En søn vil foragte sin far, en datter gøre oprør imod sin mor og en svigerdatter imod sin svigermor. Man får sin egen familie til fjender.

7. Men jeg vil spejde efter Herren. Jeg venter på, at Gud vil redde mig, for jeg er sikker på, at han hører min bøn.

8. Du skal ikke hovere over mig, min fjende, for selv om jeg falder, rejser jeg mig igen. Når mørket omslutter mig, vil Herren være mit lys.

9. Jeg accepterer min straf, for jeg har syndet imod Herren. Han vil forsvare mig mod fjenderne og straffe dem for det, de har gjort. Til sidst vil han føre mig fra mørket ud i lyset, så jeg ser, hvor god og retfærdig han er.

10. Da vil fjenderne se Guds magt, og deres hån vil blive gjort til skamme. De spottede mig jo ved at sige: „Hvorfor hjælper Herren, din Gud, dig ikke?” Da er det min tur til at se på, at min fjende trampes ned i mudderet.

11. En dag skal Jerusalem genopbygges, og da bliver skellet mellem folkene fjernet.

12. Folk fra alverdens lande skal komme til jeres land, fra stormagter som Assyrien og Egypten, fra hele strækningen mellem Egypten og Eufratfloden, ja fra fjerne lande og verdensdele.

13. Men landet skal først lægges øde på grund af befolkningens ondskab.

14. Herre, tag dig af dit udvalgte folk, som hyrden vogter sin hjord. Lad dem nyde skovens frodighed i fred, og glæde sig midt i en frugthave. Lad dem boltre sig på Bashans og Gileads græsgange, som de gjorde i gamle dage.

15. „Ja,” siger Herren, „jeg vil gøre undere for mit folk som dengang, jeg førte jer ud af Egypten.”

16. Hele verden vil se dine undere og med skam erkende deres afmagt.

17. De vil komme krybende ud af deres fæstninger, de kravler hen ad jorden og æder støv som slanger. Skælvende af frygt vil de nærme sig Herren, vores Gud, for hans magt vil fylde dem med ærefrygt.

18. Der findes ingen Gud som dig, du tilgiver den rest, der er tilbage af dit ejendomsfolk. Du kan ikke være vred for evigt, men elsker at vise din trofaste kærlighed.

19. Du vil igen se i nåde til os og tilgive os alle vores synder, ja, kaste dem i havets dyb.

20. Du viser din trofasthed mod Abraham og opfylder dit løfte til Jakob. De løfter, du gav vores forfædre, står fast.