Ordsprogenes Bog 1 BPH

1. Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon.

2. Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert.

3. De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret.

4. De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft.

5. Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt.

6. De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder.

7. Ærefrygt for Herren fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.

8. Hør efter din fars formaning, min søn, og husk på din mors belæring.

9. Værdsæt deres velmente vejledning som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.

10. Giv ikke efter, min søn, men sig nej, når dårlige venner vil lokke dig på afveje.

11. Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer, lægge os på lur og dræbe de uskyldige.

12. Før de aner uråd, er de allerede døde, selv de stærke klarer sig ikke imod os.

13. Derefter plyndrer vi dem og bliver rige, tænk på alle de ting, vi kan købe!

14. Kom nu! Du skal nok få din andel. Vi deler naturligvis byttet imellem os!”

15. Gå ikke med dem, min søn! Hold dig langt væk fra den slags venner.

16. De er kun ude på at røve og plyndre og viger ikke tilbage for mord.

17. Hvis en fugl ser en fælde blive sat op, holder den sig væk og går ikke i den.

18. Men sådanne venner er ikke så kloge. De sætter en fælde, men falder selv i den.

19. De, der røver fra andre, berøver sig selv et godt liv.

20. Visdommen råber til folk på gaden, står på torvet og taler til dem,

21. kalder på skaren, som haster forbi, opsøger byens øverste ledere.

22. „I mennesker uden forstand!” råber den, „Hvor længe vil I forblive i uvidenhed? Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte? Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?

23. Gid I ville lytte til min vejledning. Så ville jeg dele mine tanker med jer og øse ud af min visdom til jer.

24. Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer, I afviste min udrakte, hjælpende hånd.

25. I forkastede alle mine gode råd, lyttede ikke til mine formaninger.

26. Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer, håne jer, når I gribes af rædsel,

27. når I rammes som af et lyn fra en klar himmel, når jeres mareridt bliver til virkelighed, når angst og nød truer med at knuse jer.

28. Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar. I vil søge efter mig, men ikke finde mig.

29. I forkastede jo kundskaben og nægtede at vise Herren respekt.

30. I var ligeglade med de råd, jeg gav jer, I valgte at ignorere min vejledning.

31. Derfor må I nu bide i det sure æble, til I får kvalme af jeres egen dumhed.

32. Stædig egenrådighed bliver jeres død, naiv sorgløshed fører jer i ulykke.

33. Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed, de skal bo i fred og uden frygt.”