Ordsprogenes Bog 10 DA1871
1. En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
2. Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
3. Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
4. Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
5. Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
6. Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
7. Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
8. Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
9. Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
10. Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
11. Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
12. Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
13. Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
14. De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
15. Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
16. Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
17. At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
18. Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
19. Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
20. Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
21. Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
22. Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
23. Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
24. Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
25. Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
26. Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
27. Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
28. De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
29. En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
30. Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
31. Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
32. Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.