Ordsprogenes Bog 12 DA1871

1. Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig.

2. Den gode vinder Velbehag af Herren; men den rænkefulde Mand finder Fordømmelse.

3. Et Menneske befæstes ikke ved Ugudelighed; men de retfærdiges Rod rokkes ikke.

4. En duelig Hustru er sin Mands Krone; men naar hun beskæmmer ham, er hun som Raaddenhed i hans Ben.

5. De retfærdiges Tanker ere Ret; de ugudeliges Raadslag er Svig.

6. De ugudeliges Tale er om at lure paa Blod; men de oprigtiges Mund bringer Redning.

7. De ugudelige skulle omkastes, saa at de ikke ere mere til; men de retfærdiges Hus skal bestaa.

8. En Mand roses efter sin Forstands Beskaffenhed; men den, som er forvendt i Hjertet, bliver til Foragt.

9. Den, som er ringe agtet og har en Træl, er bedre faren end den, som ærer sig selv og fattes Brød.

10. Den retfærdige har Omsorg for sit Kvægs Liv; men de ugudeliges Barmhjertighed er Grusomhed.

11. Den, som dyrker sin Jord, mættes med Brød; men den, som løber efter Løsgængere, fattes Forstand.

12. Den ugudelige attraar Snaren, der er lagt for de onde; men de retfærdige slaa Rod.

13. I Læbers Forsyndelse er der en Snare for den onde; men den retfærdige skal komme ud af Angest.

14. En Mand skal mættes med godt af sin Munds Frugt, og hvad et Menneskes Hænder have fortjent, skal gengældes ham.

15. Daarens Vej er ret i hans egne Øjne, men den, som hører efter Raad, er viis.

16. Daarens Fortørnelse giver sig til Kende samme Dag; men den, som skjuler Forsmædelse er klog.

17. Den, som aander Trofasthed, forkynder, hvad Ret er; men et falsk Vidne forkynder Svig.

18. Der er den, som taler ubetænksomme Ord, der ere som Kaardestik; men de vises Tunge er Lægedom.

19. Sandheds Læbe bestaar altid; men Falskheds Tunge bliver kun et Øjeblik.

20. Der er Svig i deres Hjerte; som optænke ondt; men for dem, som raade til Fred, er der Glæde.

21. Den retfærdige skal ingen som helst Ulykke vederfares; men de ugudelige have fuldt op af ondt.

22. Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed.

23. Et klogt Menneske skjuler sin Kundskab; men Daarers Hjerte udraaber deres Daarskab.

24. De flittiges Haand skal komme til at herske; men Ladhed skal vorde trælbunden.

25. Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det.

26. Den retfærdige vejleder sin Ven; men de ugudeliges Vej vildleder dem selv.

27. Den lade skal ikke stege sin Jagt; men den flittige er en dyrebar Skat for et Menneske.

28. Paa Retfærdigheds Sti er Liv, og dens banede Vej er ikke til Døden.