Ordsprogenes Bog 13 BPH
1. En klog søn lytter til sin fars formaning, den oprørske nægter at blive sat i rette.
2. Gode ord fører gode ting med sig, falskhed fører kun til ufred.
3. De, der tænker, før de taler, beskytter deres liv, de, der taler uden at tænke, får problemer.
4. De dovne har store planer, men opnår intet, de flittige arbejder støt og ser resultater.
5. De gudfrygtige hader al falskhed, de gudløse handler skamløst.
6. De oprigtige beskyttes af deres retskaffenhed, de ondskabsfulde fældes af deres ondskab.
7. Nogle giver sig ud for at være rige, men ejer dog intet, andre lader som om de er fattige, men ejer store rigdomme.
8. De rige frygter at blive kidnappet på grund af deres penge, den bekymring har de fattige ikke.
9. Den gudfrygtiges lys skinner klart, den gudløses flamme blafrer og går ud.
10. Stolthed fører kun til strid, men at søge råd er tegn på visdom.
11. Hvad der kommer let, går let, men hårdt tjente penge holder man fast på.
12. Bristede forhåbninger giver mismod, men ønsker, der går i opfyldelse, giver livsmod.
13. Den, der ikke vil vejledes, må bøde for sin dumhed, den, der tager imod råd, får sin belønning.
14. De vises råd er kilden til liv, for den frelser fra dødens fælde.
15. Sund fornuft vinder respekt, falskhed fører til undergang.
16. Kloge folk tænker, før de taler, tåben glimrer med sin dumhed.
17. En upålidelig budbringer giver problemer, en troværdig besked gør godt.
18. Den, der ikke vil vejledes, ender i fattigdom og skam, den, der accepterer at blive irettesat, opnår hæder og ære.
19. At se en drøm gå i opfyldelse er en fryd for sjælen, en tåbe kan ikke fordrage at opgive sin ondskab.
20. Hvis du holder dig nær til de kloge, bliver du klog. Hvis du holder dig til tåberne, bliver dit liv ødelagt.
21. En synder overdænges med problemer, en retsindig belønnes med succes.
22. Den gudfrygtige efterlader en arv til sine børn, synderens rigdom overtages af de retskafne.
23. Selv om en fattig mands jord giver en god afgrøde, mister han den, hvis der er lovløshed i landet.
24. Den, der sparer på riset, hader sin søn, den, der elsker sin søn, tugter ham i tide.
25. Den gudfrygtige kan spise sig mæt, den onde mangler mad.