Ordsprogenes Bog 18 DA1871
1. Særlingen søger sin egen Lyst; han vælter sig ind paa alt det, som staar fast.
2. Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig.
3. Naar en ugudelig kommer, kommer ogsaa Foragt og med Skammen Forhaanelse.
4. Ord i en Mands Mund ere dybe Vande, en sprudlende Bæk, Visdoms Kilde.
5. Det er ikke godt at anse den ugudeliges Person, at gøre en retfærdig Uret i Dommen.
6. Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag.
7. Daarens Mund er en Fordærvelse for ham selv, og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
8. En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
9. Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.
10. Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet.
11. Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke.
12. Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed.
13. Naar nogen giver Svar, før han hører, er det ham en Daarskab og Skam.
14. En Mands Mod opholder ham i hans Sygdom; men naar Modet er nedslaaet, hvo kan bære det?
15. Den forstandiges Hjerte køber Kundskab, og de vises Øre søger efter Kundskab.
16. Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer.
17. Den, som er den første i sin Trætte, synes at have Ret; men hans Modpart kommer og prøver ham.
18. Lodden gør, at Trætter ophøre, og den gør Skel imellem de mægtige.
19. En Broder er mere genstridig end en fast Stad, og Trætter med ham ere som Stænger for et Palads.
20. En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.
21. Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt.
22. Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren.
23. Den fattige taler med ydmyg Bøn; men en rig svarer med haarde Ord.
24. En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder.