Ordsprogenes Bog 2 DA1871

1. Min Søn! dersom du vil tage imod mine Ord og gemme mine Bud hos dig,

2. saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt;

3. ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;

4. dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter skjulte Skatte:

5. Da skal du forstaa Herrens Frygt og finde Guds Kundskab.

6. Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.

7. Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig,

8. saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej.

9. Da skal du forstaa Ret og Retfærdighed og Retvished, al god Vej.

10. Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl.

11. Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig

12. for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting;

13. fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje;

14. dem, som glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed;

15. dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede;

16. for at fri dig fra en fremmed Kvinde , fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte,

17. hende, som har forladt sin Ungdoms Ven, og som har glemt sin Guds Pagt;

18. thi hendes Hus bøjer ned imod Døden og hendes Veje til Dødningerne;

19. alle de, som gaa ind til hende, skulle ikke komme tilbage og ikke naa Livsens Stier; —

20. paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier.

21. Thi de retskafne skulle bo i Landet og de oprigtige blive tilovers derudi;

22. men de ugudelige skulle udryddes af Landet og de troløse udslettes deraf.