Ordsprogenes Bog 26 BPH

1. At en tåbe bliver æret er lige så upassende som regn i tørtiden eller sne om sommeren.

2. En svale sætter sig ikke på din skulder, og en ufortjent forbandelse rammer dig ikke.

3. En hest kan styres med bidsel og et æsel med pisk, en tåbe lærer kun ved at få tæsk.

4. Giver du en tåbe igen med samme mønt, kommer du selv til at ligne en tåbe.

5. Giver du en fornuftig forklaring til en tåbe, kan han måske indse sin tåbelighed.

6. Det er skørt at sende en besked med en tåbe, det er værre end ingenting, det giver bagslag.

7. Hvis en tåbe prøver at bruge et ordsprog, er det som en lam, der prøver at gå.

8. At hædre en tåbe er lige så tosset som at binde stenen fast til slyngen.

9. En tåbe, der stiver sig af med ordsprog, er som en drukkenbolt, der støtter sig til en tjørnekæp.

10. Den arbejdsgiver, der hyrer den første den bedste, er som en skytte, der skyder på må og få.

11. En tåbe, der fremturer i sin tåbelighed, er som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.

12. En tåbe, der er ærlig, er bedre faren end den, der fejlagtigt tror, han er klog.

13. Den dovne siger: „Jeg kan ikke gå på arbejde, for jeg risikerer at blive ædt af en løve!”

14. Den dovne vender og drejer sig i sengen, som døren drejer sig på sine hængsler.

15. Den dovne stikker fingrene i frugtfadet, men gider ikke føre hånden til munden.

16. Den dovne er klogere i sine egne øjne end syv vise og fornuftige mennesker.

17. En forbipasserende, der blander sig i et skænderi, er som en, der rykker en vild hund i øret.

18 . Den, der bedrager sin ven og bagefter påstår, at det var for sjov, er som en sindssyg, der leger med et dødbringende våben.

20. Uden brændsel går ilden ud, uden bagtalelse dør striden ud.

21. En kværulant får en strid til at blusse op, som når man bærer brænde til bålet.

22. Sladder sluges med hud og hår og lagrer sig dybt i sindet.

23. Som skinnende glasur på en grim lerkrukke er smukke ord, der dækker over falske motiver.

24. En ondskabsfuld person kan tale smigrende ord, men er fyldt med had indvendigt.

25. Tro ikke på de venlige ord, for hans hjerte er fuldt af onde planer.

26. Skønt han snedigt skjuler sit had, bliver det før eller senere klart for enhver.

27. Den, der graver en grav for andre, falder selv i den, den, der ruller en stor sten mod andre, knuses selv under den.

28. Den, der lyver, viser sit had, ondsindet smiger gør megen fortræd.