Salmernes Bog 107 BPH

1. Tak Herren, for han er god. Hans trofasthed varer til evig tid.

2. Det er, hvad Herrens folk bør sige, dem, han befriede fra fjendens magt

3. og bragte tilbage fra fjerne lande, fra øst og vest og syd og nord.

4. De måtte vandre længe gennem øde egne, de ledte efter et sted at bo.

5. De var udmattede af sult og tørst og nær ved at give op.

6. Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne.

7. Han førte dem ad den rigtige vej til en by, hvor de kunne bosætte sig.

8. De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere, han gør for menneskene.

9. Han slukkede de udmattedes tørst, og han mættede de sultne med gode gaver.

10. De sad i et trøstesløst mørke og led under deres fangenskab,

11. fordi de havde gjort oprør mod Gud, ringeagtet den Højestes bud.

12. Han nedbrød deres stolthed gennem lidelser, når de segnede, hjalp ingen dem op.

13. Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne.

14. Han førte dem ud af mørket og rev deres lænker i stykker.

15. De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere, han gør for menneskene.

16. Han sprængte porte af bronze og huggede gennem slåer af jern.

17. De opførte sig som tåber og måtte lide på grund af deres synd og oprør mod Gud.

18. De mistede appetitten og fik kvalme af maden, de var døden nær af sult.

19. Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne.

20. Han sagde blot et ord, og de blev reddet, han rev dem ud af dødens gab.

21. De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere han gør for menneskene.

22. Lad dem bringe ham ofre i taknemmelighed, synge med glæde om hans vældige gerninger.

23. Nogle stod til søs med deres skibe, drev handel på det store hav.

24. Også de fik Herrens gerninger at se, de undere han udførte på havet.

25. Han befalede stormvejret at bryde løs, bølgerne rejste sig som bjerge.

26. De steg mod himlen, sank atter ned i dybet. Sømændene var ved at give op over for orkanen.

27. De ravede rundt som fulde folk, de kunne intet stille op.

28. Men i deres nød råbte de til Herren, og han reddede dem ud af problemerne.

29. Stormen blev stille som en hvisken, havets bølger faldt hurtigt til ro.

30. Da fyldtes de af fred, åndede lettet op, og han førte dem til deres rejses mål.

31. De bør takke Herren for hans trofasthed, for de undere, han gør for menneskene,

32. ophøje ham offentligt i folkets forsamling og for landets ledende råd.

33. Han forvandlede floder til ødemark, gjorde kildevand til ørkensand.

34. Frugtbart land blev til saltsletter på grund af beboernes ondskab.

35. Men derefter gjorde han ørkenen til oase og ødemarken til frugtbart land,

36. så hans sultende folk kunne slå sig ned og bygge byer, hvor de kunne bo,

37. tilså deres marker, plante vingårde og bringe en bugnende høst i hus.

38. Han velsignede dem, de blev mange, og der var ingen mangel på kvæg.

39. Det oprørske folk blev ydmyget gennem sorg og ulykker, mange døde, så de blev færre og færre.

40. Gud måtte straffe de stolte, religiøse ledere, lade dem flakke om i øde egne.

41. Men de, der søgte hjælp hos Herren, blev reddet ud af deres ulykke. Han tog sig af dem, så de trivedes og havde fremgang.

42. De retskafne glæder sig over at se det, men de onde holder skamfuldt deres mund.

43. De vise vil lægge mærke til det og anerkende Herrens trofasthed.