Salmernes Bog 12 DA1871
1. Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.
2. Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.
3. De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.
4. Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,
5. dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?
6. For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.
7. Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.
8. Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig.
9. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.