Salmernes Bog 137 BPH

1. Ved Babyloniens floder sad vi og græd, når vi tænkte tilbage på Zion.

2. Harperne havde vi ikke lyst til at bruge, så vi hængte dem op i piletræerne.

3. Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge, vore plageånder pålagde os at være glade: „Syng en sang om Zion for os!”

4. Hvordan skulle vi kunne synge for Herren, når vi sygner hen i et fremmed land?

5. Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, må min højre hånd da blive lammet!

6. Gid min tunge må klæbe til ganen, hvis jeg ikke husker på dig og sætter dig højere end alt andet.

7. Herre, husk, hvad edomitterne sagde, da Jerusalem blev indtaget af babylonierne: „Riv byen ned, jævn den med jorden!”

8. Babylon, du går din undergang i møde. Velsignet være dem, der gengælder dig, hvad du har gjort mod os.

9. Lad dem tage dine spædbørn og knuse dem mod klippen.