Salmernes Bog 16 DA1871

1. Af David; et „gyldent Smykke‟. Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig.

2. Du sagde til Herren: Du er min Herre, jeg har intet Gode uden dig;

3. i Samfund med de hellige, som ere i Landet, og de herlige, til hvilke al min Lyst er.

4. Mange skulle deres Smerter blive, som haste efter en anden; jeg vil ikke udgyde deres Drikofre af Blod og ikke tage deres Navne paa mine Læber.

5. Herren er min Arvs Del og mit Bæger; du er den, som opholder min Lod.

6. Snorene faldt mig paa de liflige Steder, ja, en dejlig Arv tilfaldt mig.

7. Jeg vil love Herren, som gav mig Raad; ja, mine Nyrer paaminde mig om Nætterne.

8. Jeg har stedse sat Herren for mig; thi han er ved min højre Haand, jeg skal ikke rokkes.

9. Derfor glæder mit Hjerte sig, og min Ære fryder sig; ja, mit Kød skal bo tryggelig.

10. Thi du vil ikke overlade min Sjæl til Dødsriget; du skal ikke lade din hellige se Forraadnelse.

11. Du vil kundgøre mig Livets Sti; for dit Ansigt er Mættelse af Glæder, Livsaligheder ved din højre Haand evindelig.