Salmernes Bog 31 BPH

1. Til korlederen: En sang af David.

2. Herre, jeg søger ly hos dig, lad mig aldrig blive skuffet. Kom og red mig, for du er altid trofast.

3. Bøj dig og lyt til min bøn, grib ind og red mig hurtigt. Vær du min fæstning og mit tilflugtssted, hvor mine fjender ikke kan nå mig.

4. Ja, du er min klippeborg og min fæstning. Hjælp mig, for dig kan jeg regne med.

5. Gør mig fri af den fælde, mine fjender har sat, for du er mit håb og min tilflugt.

6. Mit liv er i dine hænder. Frels mig, Herre, min trofaste Gud.

7. Jeg hader dem, der dyrker jammerlige afguder. Jeg stoler altid selv på dig og din magt.

8. Jeg jubler over din trofaste nåde, for du kender mine problemer, og du har set mine lidelser.

9. Du udleverede mig ikke til fjenden, men førte mig til et sikkert sted.

10. Herre, vær mig nådig, for jeg er i nød. Mine øjne er røde af gråd, mit indre fortæres af smerte.

11. Jeg er døden nær af sorg, mine dage går med at sukke. Mit livsmod er brudt, min krop sygner hen.

12. Mine fjender håner mig, mine naboer spotter mig. Mine venner frygter mig, de flygter, når de ser mig på gaden.

13. De har afskrevet mig, som var jeg allerede død, jeg er kasseret som en krukke, der blev knust.

14. Jeg hører, hvad der hviskes i krogene, jeg ved, jeg er omringet af fjender. De rotter sig sammen imod mig, de planlægger at slå mig ihjel.

15. Men Herre, jeg stoler på dig. Jeg siger: „Du er min Gud!”

16. Mit liv er i dine hænder. Red mig fra alle mine fjender.

17. Se i nåde til din stakkels tjener, frels mig, min trofaste Gud.

18. Herre, lad mig ikke i stikken, når jeg råber til dig om hjælp. Gør det af med de onde mennesker, lad dem synke stumme i graven.

19. Sæt en stopper for deres falske anklager, luk munden på de hovmodige løgnere, som anklager de gudfrygtige uden grund.

20. Hvor er din godhed dog stor, du velsigner alle, der ærer dig. Enhver kan se din nåde over dem, der søger din hjælp.

21. Du beskytter dem, der adlyder dig, de er skærmet mod vold og overgreb. Du holder din hånd over dem og renser dem fra de falske anklager.

22. Jeg priser dig, Herre, for din trofaste nåde. Du reddede mig, da byen var omringet af fjender.

23. Jeg sagde i min angst, „Herren har forladt mig.” Men du hørte min bøn, da jeg råbte om hjælp.

24. Følg Herren, alt hans folk, for han beskytter de lydige, men straffer de oprørske.

25. Hold ud og tab ikke modet, I, der stoler på Herren.