Salmernes Bog 40 BPH

1. Til korlederen: En sang af David.

2. Jeg satte al min lid til Herren, og han bøjede sig og hørte mit råb.

3. Han løftede mig op fra afgrunden, op af den mudrede sump. Han stillede mig på et sikkert sted, gav mig fast grund under fødderne.

4. Han gav mig en ny sang at synge, en lovsang til ære for Gud. Mange skal høre, hvad Herren har gjort, og med ærefrygt sætte deres lid til ham.

5. Lykkelige er de mennesker, som sætter deres lid til Herren og ikke søger hjælp hos de stolte og selvsikre, hos dem, der bygger deres liv på en løgn.

6. Mange mirakler har du gjort for os, Herre. Du har gennemført dine underfulde planer. Ingen kommer op på siden af dig. Jeg ville gerne fortælle om alle dine undere, men de er for mange til at tælles.

7. Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker, men du har givet mig ører til at høre med. Brændofre og forsoningsofre har du ikke behag i.

8. Da sagde jeg: „Se, jeg er parat! Der står skrevet om mig i bogrullen,

9. og jeg ønsker at gøre din vilje, Gud. Din lov er skrevet i mit hjerte.”

10. I dit folks forsamling har jeg fortalt om din godhed. Jeg har ikke holdt munden lukket, det ved du, Herre.

11. Din godhed har jeg ikke holdt hemmelig, jeg har fortalt om din frelse. Din trofasthed, nåde og sandhed har jeg forkyndt for folkets forsamling.

12. Måtte din barmhjertighed vare ved, Herre. Må din kærlighed og trofasthed altid omslutte mig,

13. for jeg har mange problemer, jeg ikke kan overskue. De tårner sig op omkring mig. Mine synder overvælder mig, så jeg ikke kan se andet end dem. De er utallige som hårene på mit hoved, og alt mit mod er forsvundet.

14. Herre, vær mig nådig og frels mig. Skynd dig at komme mig til hjælp.

15. Lad dem, som vil slå mig ihjel, blive forlegne og flove. Lad dem, som ønsker at gøre mig fortræd, blive tvunget til at trække sig tilbage.

16. Lad dem, som håner mig, selv blive ydmyget og hånet.

17. Må alle, som søger hjælp hos dig, opleve glæde og lykke. Må de, som oplever din hjælp, dag efter dag sige: „Herren er stor!”

18. Jeg er svag og værgeløs, men du har ikke glemt mig, Herre! Du er den, der redder og befrier mig. Skynd dig at komme mig til hjælp.