Salmernes Bog 88 BPH

1. Til korlederen: En visdomssang af ezraitten Heman fra Koras slægt i mahalat-stil.

2. Herre, min Gud og redningsmand, jeg råber til dig dag og nat.

3. Lad min bøn nå frem til dig, lyt til mit råb om hjælp.

4. Min sjæl er tynget af problemer, jeg befinder mig på gravens rand.

5. Man betragter mig allerede som død, et menneske, der har mistet sin kraft.

6. Man ser på mig som et lig, der ligger i sin grav, som et menneske, der snart bliver glemt og ikke længere nyder godt af din hjælp.

7. Du har kastet mig i det dybe hul, i den mørkeste afgrund.

8. Din straf tynger mig til jorden, skyller over mig som brændingen.

9. Du har fået mine venner til at forlade mig, du har gjort det, så de væmmes ved mig, jeg er fanget og ser ingen udvej.

10. Mine øjne er matte af fortvivlelse. Åh, Herre, dagen lang råber jeg til dig, rækker hænderne op imod dig i bøn.

11. Mon du gør underværker for de døde? Står de op af graven for at lovprise dig?

12. Vil de døde fortælle om din nåde? Forkynder man din trofasthed i dødsrigets mørke?

13. Vil afgrunden opleve dine undere? Huskes din godhed i glemslens land?

14. Herre, jeg råber til dig om hjælp, hver morgen stiger mine bønner op til dig.

15. Hvorfor har du forkastet mig, Herre? Hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?

16. Jeg er hjælpeløs og døden nær, fra min ungdom plaget af rædsel.

17. Din straf overvælder mig, så jeg er ved at gå til af angst.

18. Som en malstrøm hvirvler den omkring mig, slår sammen over mit hoved.

19. Mine venner og min familie har forladt mig, mine bekendte har efterladt mig i mørket.