Logo
🔍

Salmernes Bog 92 BPH

« Lovsang i Guds hus

1. En sang til sabbatten.

2. Det er godt at takke dig, Herre, at lovsynge den mægtige Gud,

3. at mindes din nåde hver morgen, at takke dig for din trofasthed hver aften,

4. at prise dig til harpeklang, til toner fra lut og lyre.

5. Jeg fryder mig over dine undere, glæder mig over dine gerninger.

6. Du gør utrolige ting, Herre, dine tanker er ufattelige.

7. Der er noget, som tåber ikke kan begribe, en sandhed, de uvidende ikke kan forstå:

8. Selv om de gudløse ser ud til at klare sig godt, bliver de til sidst udslettet for evigt.

9. Men du, Herre, har magten i al evighed,

10. du nedkæmper alle dine fjender. De gudløse vil gå til grunde, de onde vil blive gjort til intet.

11. Du har givet mig styrke som en bøffel, din støtte giver mig glæde og fremgang.

12. Jeg har set mine fjender falde, hørt om mine angriberes nederlag.

13. De retskafne trives som mægtige palmer, vokser sig store som Libanons cedre.

14. De er plantet i Herrens Hus, dér trives de under hans pleje.

15. Selv i alderdommen bærer de frugt, de bevarer deres friskhed og livskraft.

16. De vidner om Herrens beskyttelse, han er helt igennem god og retfærdig.

»