Logo
🔍

Salmernes Bog 95 DA1871

« Psalmisten formaner alle Israeliter til at glæde sig i Herren, at tjene og takke ham, 1-7; og advarer dem imod Forhærdelse og imod at træde i deres vantro Fædres Fodspor, 8-11.

1. Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

2. Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

3. Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

4. I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

5. Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

6. Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

7. Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

8. Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

9. hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

10. Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

11. saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!

»