Logo
🔍

Romerbrevet 6 DA1871

« Naaden opfordrer ikke til at blive i Synden; men som de, der ere døbte til Kristi Død bort fra Synden, skulle vi i Lighed med hans Opstandelse føre et nyt Levned, 1-14. Frigørelsen fra Loven tør ikke medføre Hengivelse i Synden; tværtimod gælder det om at være Retfærdighedens Tjenere for at opnaa det evige Liv, 15-23.

1. Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Naaden kunde blive desto større?

2. Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?

3. Eller vide I ikke, at vi, saa mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?

4. Vi bleve altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, saaledes ogsaa vi skulle vandre i et nyt Levned.

5. Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog ogsaa være det ved hans Opstandelses,

6. idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.

7. Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.

8. Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi ogsaa skulle leve med ham,

9. efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.

10. Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.

11. Saaledes skulle ogsaa I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.

12. Saa lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, saa I lyde dets Begæringer;

13. fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Vaaben; men fremstiller eder selv for Gud som saadanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Vaaben for Gud.

14. Thi Synd skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Lov, men under Naade.

15. Hvad da? skulde vi synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Naade? Det være langt fra!

16. Vide I ikke, at naar I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, saa ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?

17. Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.

18. Og frigjorte fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.

19. Jeg taler paa menneskelig Vis paa Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, saaledes fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden til Helliggørelse!

20. Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.

21. Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpaa er jo Død.

22. Men nu, da I ere blevne frigjorte fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpaa et evigt Liv;

23. thi Syndens Sold er Død, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre.

»