Højsangen 7 DA1871

1. Hvor skønne ere dine Trin i Skoene, du ædelbaarne! dine Lænders Bøjninger ere som Smykker, Værk af Kunstnerhaand.

2. Din Navle er det runde Bæger, — det mangler aldrig krydret Vin, din Bug er en Hvededynge, omhegnet med Lillier.

3. Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger.

4. Din Hals er som Elfenbenstaarnet, dine Øjne ere Fiskedamme i Hesbon ved Bath-Rabbins Port, din Næse er som Libanons Taarn, der skuer ud imod Damaskus.

5. Dit Hoved paa dig er som Karmel, og Haaret paa dit Hoved er som Purpur; Kongen er fængslet i Lokkerne.

6. Hvor dejlig og hvor yndig er du, o kære! i Elskelighed.

7. Denne din ranke Vækst er ligt et Palmetræ og dine Bryster som Drueklaser.

8. Jeg sagde: Jeg vil stige op i Palmetræet, jeg vil tage fat paa dets Grene; og dine Bryster vorde som Vinstokkens Drueklaser og din Næses Aande som Æblerne;

9. og din Gane som den gode Vin, der gaar glat ned for min elskede og bringer sovendes Læber til at tale.

10. Jeg er min elskedes, og til mig er hans Attraa.

11. Kom, min elskede! lader os gaa ud paa Marken, lader os blive Natten over i Landsbyerne!

12. Lader os aarle gaa til Vingaardene, lader os se, om Vinstokken har skudt, om Blomsterne ere udsprungne, og om Granattræerne blomstre; der vil jeg skænke dig min Kærlighed.

13. Dudaim give Lugt, og ved vore Døre er der alle Haande kostelige Frugter, nye og gamle; o, min elskede! jeg har gemt dem til dig.